Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
sommer igennem, vil det som regel være tørt. Udtørring ved kokes
gryder kan også give godt resultat.
Planen for et skolehus må lægges efter skolens undervisnings-
mål, de stedlige forhold og elevtallet. Der er så store forskelligheder
mellem de bygninger, der skal rumme landsbyens en- eller toklas-
sede skole med lærerbolig, udhuse, stald osv., og den som bygges for
storstadens højere skole med forskole, mellemskole og gymnasium og
med alle de nødvendige hjælpemidler til mangeartet faguddannelse,
at fremstillingen ikke kan samles under ét. Mellem disse yderpunkter,
der hver især danner en hovedtype, ligger utallige trin og afskygnin-
ger. Endvidere er der kostskolen, som stiller sine egne krav til plan
og indretning. Men fælles for ethvert skolehus er de krav, der må
stilles til skolestuen, den enhed, der går igen i alle, selv de mest uens
skolebygninger, og desuden det både pædagogisk og hygiejnisk vigtig-
ste led i skolen; derfor vil det fælles i mangfoldigheden klarest tegne
sig, når der gås ud fra skolestuen.
KAPITEL III.
Skolestuen.
Skolestuens nødvendige størrelse afgøres ved tallet og alderen af
de elever, der samles i en klasse, samt ved undervisningens art. I reg-
len (indes der flest elever i de yngre klasser; i særklasserne er der
altid færre, end skolens gennemsnitlige klassekvotient. Elevtallet i
klasserne er meget forskelligt i de forskellige lande; herhjemme ken-
des heldigvis for undervisningen og for hygiejnen ikke de uhyre store
klasser på 50—60 ja indtil 80 elever, som er almindelige i Schweiz
<40—80), i Tyskland, Østrig (80), Frankrig (60) og tildels i England.
Skoleloven 28—3—1904 fastsætter som gennemsnitligt elevtal i folke-
skolens klasser 35 for købstæderne og 37 for landkommunerne; men
det er i købstæderne ikke almindeligt at finde så høje tal. I Køben-
havns kommuneskole er klassekvotienten ca. 30, og i den højere
almenskole er den gerne lavere, i dens højere klasser endda meget
lavere. Det er en klog regel, vore pædagoger følger, når de nødig
har flere end 30 elever i folkeskolens og 25 i den højere skoles klas-
ser. Af elevtallet afhænger skolestuens gulvflademål; der bør ikke
regnes med mindre end 1.40—1.50 m2 gulvflade pr. elev, når der skal
blive plads til den rette opstilling af skolebordene og til skolestuens
øvrige bohave, og når der skal være det fornødne kubikrum for hver
elev ved den tilbørlige loftshøjde. Det er langt fra nogen overdreven