Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

196 lige varmeledere, modvirker de fodkulden. En udmærket, ja ideal gulvbeklædning er linoleum; det er let at holde rent, er ifølge torsøg, som er gjort i det kgl. forsøgsinstitut i Charlottenburg, tre gange så modstandsdygtigt mod slid som egetræ, det er lyddæmpende, behage- ligt at gå på, fugeløst og modvirker fodkulde. De andre i ugeløse gulvbeklædninger: xylolith, linotoi o. a., der som en grødel masse stryges på gulvet og stivner under luftens indvirkning, er lette at holde rene og kan sammen med væggenes puds dannes til velaf rundede hjørner; men hvis de ikke ligger på et underlag af murede kapper, revner de let. De dæmper ikke lyden, giver fodkulde og ei ikke mod- standsdygtige. Døren skal åbne sig udad, og en god regel er det, at den skal sidde således, at der, idet man træder ud ad den, er fri udsigt i den retning, som fører til den nærmeste udgang til det fri. Døråbningen skal være 1—1.20 m. bred. (Baudin). KAPITEL IV. Belysningen i skolestuen. Rigeligt lys skal der være i skolestuen, det er ikke nok, at den gør et lyst indtryk, men der må ikke være nogen mørk krog, ialtfald ingen, der bruges til arbejdsplads, og selv på grå, mørke vinteidage skal der overalt være tilstrækkeligt lys. Javal siger: »Skolestuen skal være badet i lys«. Godt lys letter, som tidligere fremstillet, bade læs- ning, håndarbejde og andet nærarbejde — i dårligt lys anstrivnges øjnene, det gælder de normalt seende skolebørn, men endnu mere dem, der har svagt syn, og al dem findes der mange. Derfor skal en skolestue have store vinduer, og de skal sidde således, at lyset falder ind på den for arbjdet gunstigste made. De store vinduer er da også ejendommelige for den gode skolc.u kitcklui i nutiden. Trods denne af alle ubestridte fordring til skolebygnin- gen er der hertillands en vis modstand fra arkitekternes side mod de store vinduer, en bestræbelse efter at få vinduesarealets størrelse ned- sat til det allermindst tilladelige, fordi vinduerne betragtes som et led i bygningens kunstneriske ydre. Berettigelsen i disse bestræbelser kan ikke godkendes; det første og vigtigste i en bygning er, at alle dens enkeltheder tjener den gernings tarv, der skal røgtes i bygningen. At overvinde de æstetiske vanskeligheder og trods disse skabe et skøn- hedsindtryk må blive kunstnerens sag. For at få et mål for lyset, sammenlignes det med en lysgiver al en bestemt vedtaget lysstyrke.