Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
loft over en radius af 10 cm. Alle fremspringende kanter af murværk og
træværk skal afrundes. Da den almindelige kalkpuds let afstødes, kan
det være nyttigt at beklæde væggene i 1.5—2 m. højde med et træ-
panel af pløjede brædder (ikke ramværk med fyldinger); men det er
dyrt og ser ikke smukt ud. Næsten samme nytte gør det at pudse
væggene i den nævnte højde med cement og glitte dem. En beklæd-
ning med glaserede verblendere eller klinker er stærk, men kostbar;
bruges den, må farven være lys. De blanke sten kan dog give bla'n-
dende lysreflekser, som ikke er heldige. Væggene og træværket skal
for at reflektere lyset godt stryges med lyse, klare, giftfri farver i en
farvemasse, som let lader sig afvadske. Oliefarve på spartiet under-
lag er særdeles god; men det må tilrådes at mattere væggene. I de
senere år tilrådes det ofte at bruge emaljefarver (f. eks. Ripolin); de
er varige og meget lette at holde rene, samler ikke støv, men de er
for blanke. Limfarve må aldrig bruges, ej heller tapetpapir. De lyse
gule og svagt grønlige farvetoner giver bedst ro og hvile for øjet. Da
det er vægpartiet oven over de nederste 1.5—2 m., der tilbagekaster det
meste lys på de inderste bordrækker, kan den nederste del holdes i
mørkere tone. Enkle malede dekorationer bør afbryde Hadernes ens-
formighed; smukkest virkning frembringes ved en frise foroven, som
adskiller væg og loft. Under den kan der blive plads til indrammede
billeder. Loftet skal være hvidt uden stukornamenter; hvis indirekte
belysning bruges, skal hvidtningen føres 1 m. ned på væggene.
Gulvet i en skolestue må stå godt imod slid, ti de urolige børne-
fødder slider stærkt på det. Det må være let at holde rent, ikke op-
suge fugtighed, holde sig tæt, ikke forplante lyden stærkt og, for ai
værne mod fodkulde, være en dårlig varmeleder. De almindelige pløj-
ede fyrre- eller lærketræsgulve slides hurtigt op og danner sprækker,
når træet i årenes løb tørrer ind. Selv om de ferniseres og gulv-
sprækkerne kittes, kan de dårlig holdes tætte, og fugtighed, som ved
gulvvasken trænger ind i indskudsfylden, kan give anledning til ilde-
lugtende omsætninger i denne, hvis den ikke er helt ren. Desuden
samler sprækkerne støv, som hvirvles op, når gulvet gynger under
skolebørnenes iltre færden. Bruges disse gulve, må brædderne ikke
være over 12 cm. brede — et gulv af smalle brædder »arbejder« mindst
— træet skal være af bedste slags, knastfrit og særdeles godi ud-
tørret. Brædderne bør fæstes på bjælkerne ved skruer, for at man om
fornødent kan kile dem sammen, hvis der kommer sprækker. Gul-
vet skal ferniseres mindst 3 gange årligt. Mange gange mere mod-
standsdygtigt og tæt er et parketgulv lagt af korte smalle plader af
hårdt træ i fiskebensmønster. Et sådant gulv er dyrere end et af blødt
træ, men holder til gengæld meget længere. Da alle trægulve er dår-
13*