Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
205
Som ovenfor sagt skal lyset være ensidigt og falde ind til ven-
stre for eleverne; kommer lyset fra højre side, falder der skygge af
hånden og kroppen på arbejdet under skrivning og tegning og lignende
arbejder. Udelukkende lys fra højre side kan aldrig tilstedes; men
forholdene kan være sådanne, at man nødes til at tage lyset fra både
venstre og højre side, f. eks. i gamle skolehuse med meget dybe skole-
stuer. Selvfølgelig lader det sig kun gøre, hvis skolestuen går gennem
husets hele bredde, eller hvis der langs med skolestuen løber en korri-
dor med vinduer til det fri. Gælder det om at forbedre slette lysfor-
hold, må man hellere tage lys ind fra højre end beholde den dårlige
belysning, kun må lyset fra højre side være det svageste og falde som
spredL lys ind i stuen. Det kan opnåes ved små, højtsiddende vinduer
lil højre eller ved ruder af mat glas eller ved indirekte belysning fra
en korridor. Vinduer i væggen ligefor eleverne er utilladelige, da de
sender blændende lys ind i deres øjne. Derimod skal lys fra højtsid-
dende vinduer bagved eleverne give et udmærket spredt og roligt lys
i forbindelse med lys fra venstre side, og det skal forhøje elevernes
synsskarphed. Denne fordeling af vinduerne bruges meget i Østrig,
er prøvet i Lausanne og i Upsala, og har begge steder vist sig tilfreds-
stillende. Der indvendes mod vinduer ligefor katederet, at lyset ira
dem skærer læreren i øjnene; men denne ulæmpe nævnes ikke i om-
talen af disse højtsiddende vinduer. — Af andre udveje til at forbedre
lyset i mørke skolestuer kan nævnes: at hæve vinduernes overkarm
ved at indlægge jerndragere i stedet for de murede stik; at gøre vin-
duerne bredere, afsmige murværkets kanter; erstatte plumpt træværk
i vinduerne med let (eller med fa^onjernsrammer); lyse farver på
væggene, lyse farver på genbomure, at fjerne træer udenfor skole-
huset osv.
I lande med lang og ofte stræng vinter som vor er dobbelte vinduer
i skolestuerne en nødvendighed, en beklagelig nødvendighed, fordi det
dobbelte træværk og de dobbelte ruder røver meget lys Ira stuen. Men
var der ikke et dobbelt glasdække med mellemliggende isolerende luft-
lag i vinduesåbningerne, vilde glasset i den kolde årstid afkøles så
stærkt, at den stærkt dampmættede stueluft vilde slå sig som dugg på
ruderne, og i frostvejr vilde de klædes med isblomster, der vel er
skønne at se på, men ligesom duggen svækker lyset. I stedet for dob-
belte vinduer har Chr. Nussbaum foreslået at indsætte dobbelte ruder
i vinduerne, hvad der dog ikke giver fuldt så godt værn mod kulden
og har den fejl, at de mod hinanden vendende Hader af ruderne ikke
kan pudses, hvis støv og kulpartikler finder vej ind mellem dem gen-
nem utætheder. Langt at foretrække er Flodqvists hygienfönster.
Gardiner kan ikke undværes. De korte gardinkapper, der under-