Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
205 Som ovenfor sagt skal lyset være ensidigt og falde ind til ven- stre for eleverne; kommer lyset fra højre side, falder der skygge af hånden og kroppen på arbejdet under skrivning og tegning og lignende arbejder. Udelukkende lys fra højre side kan aldrig tilstedes; men forholdene kan være sådanne, at man nødes til at tage lyset fra både venstre og højre side, f. eks. i gamle skolehuse med meget dybe skole- stuer. Selvfølgelig lader det sig kun gøre, hvis skolestuen går gennem husets hele bredde, eller hvis der langs med skolestuen løber en korri- dor med vinduer til det fri. Gælder det om at forbedre slette lysfor- hold, må man hellere tage lys ind fra højre end beholde den dårlige belysning, kun må lyset fra højre side være det svageste og falde som spredL lys ind i stuen. Det kan opnåes ved små, højtsiddende vinduer lil højre eller ved ruder af mat glas eller ved indirekte belysning fra en korridor. Vinduer i væggen ligefor eleverne er utilladelige, da de sender blændende lys ind i deres øjne. Derimod skal lys fra højtsid- dende vinduer bagved eleverne give et udmærket spredt og roligt lys i forbindelse med lys fra venstre side, og det skal forhøje elevernes synsskarphed. Denne fordeling af vinduerne bruges meget i Østrig, er prøvet i Lausanne og i Upsala, og har begge steder vist sig tilfreds- stillende. Der indvendes mod vinduer ligefor katederet, at lyset ira dem skærer læreren i øjnene; men denne ulæmpe nævnes ikke i om- talen af disse højtsiddende vinduer. — Af andre udveje til at forbedre lyset i mørke skolestuer kan nævnes: at hæve vinduernes overkarm ved at indlægge jerndragere i stedet for de murede stik; at gøre vin- duerne bredere, afsmige murværkets kanter; erstatte plumpt træværk i vinduerne med let (eller med fa^onjernsrammer); lyse farver på væggene, lyse farver på genbomure, at fjerne træer udenfor skole- huset osv. I lande med lang og ofte stræng vinter som vor er dobbelte vinduer i skolestuerne en nødvendighed, en beklagelig nødvendighed, fordi det dobbelte træværk og de dobbelte ruder røver meget lys Ira stuen. Men var der ikke et dobbelt glasdække med mellemliggende isolerende luft- lag i vinduesåbningerne, vilde glasset i den kolde årstid afkøles så stærkt, at den stærkt dampmættede stueluft vilde slå sig som dugg på ruderne, og i frostvejr vilde de klædes med isblomster, der vel er skønne at se på, men ligesom duggen svækker lyset. I stedet for dob- belte vinduer har Chr. Nussbaum foreslået at indsætte dobbelte ruder i vinduerne, hvad der dog ikke giver fuldt så godt værn mod kulden og har den fejl, at de mod hinanden vendende Hader af ruderne ikke kan pudses, hvis støv og kulpartikler finder vej ind mellem dem gen- nem utætheder. Langt at foretrække er Flodqvists hygienfönster. Gardiner kan ikke undværes. De korte gardinkapper, der under-