Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

208 Alle arbejdspladser skal være tilstrækkeligt og ligeligt belyste, og lyset skal falde ind fra venstre side, en fordring, der dog i praksis møder mange vanskeligheder. Når (elektriske) lamper med skærme over, jævnt fordelte i skolestuen, ophænges, som man plejer, 1 ni. over bordpladerne, bliver selv i en tom stue pladserne meget ujævnt be- lyst, hvad nedenstående diagram, der er optaget af Erismann i en at Zürichs skoler, viser (lig. 74). Tallene betegner belysningsgraden i me- O o 23.8 14.8 39.0 36.7 41.7 36.7 25.0 17.4 29.2 30.9 34.6 34.6 25.0 17.1 34.0 35.4 O 39.0 39.0 O 28.3 19.8 32.7 29.2 34.G 30.9 23.8 16.0 26.3 27.7 32.7 30.3 23.2 16.6 34.0 28.6 O 31.0 29.2 O 26.3 18.0 19.0 17.7 32.1 21.6 17.7 23.1 10.7 11.1 13.2 11.9 10.7 7.1 Fig. 74. Erismanns diagram over direkte belysning i en klasse; 9 elektr. glødelamper a 20 normallys ophængt 1.13 m. over bordene -j- 1 lampe foran tavlen med skærm bagved. terlys på pladserne i den tomme skolestue, og det ses, at belysningen er dårligt fordelt, og at der er flere slet belyste pladser. Men værre bli- ver det, når eleverne sidder på deres pladser, især når de skriver; da skygger den ene for den anden, og ofte .skygger de for sig selv. Den finske skolelæge, prof. Oker Blom, har optaget det her gengivne dia- gram (fig. 75) af en skolestue med 9 sædvanlige 16 lys glødelamper for- synede med fladt kegleformede mælkeglasskærme, ophængte 1.13 ni. over bordene. Alle eleverne sad på deres pladser og skrev. Det ses, at både de skrivendes kroppe og hænder kaster skygger, som for en stor del falder på den skrivende pens (den skrå linje) spids. Belys-