Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

209 ningen synker på enkelte pladser faktisk til 0, og eleverne må for at få lys på arbejdet indtage de mest forvredne stillinger. Jo lavere lamperne ophæn- ges over bordene, desto niere ulige er belysningen og desto stærkere skyggerne. Ophænges lamperne 2 m. over bordene, og forsynes de med skærme af emaljeret metal, som er noget fladere og bredere end de sæd- vanlig brugte mælkeglasskær- me, fordeles lyset meget bedre, men der må da bruges lamper af større lysstyrke; skyggefald er dog stadig tilstede. Ulæm- perne kan også formindskes ved mange lamper med mindre lys- intensitet; men det fordyrer ind- retningen betydeligt (i Kø- Fig. 76. Diågram (efter Oker Blom) over skygge- faldet under skrivning ved indirekte be- lysning. Fig. 75. Oker Bioms diagram af belysningen på hver arbejdsplads i en klasse med 9 elek- triske glødelamper. Direkte belysning. lampested ca. 25 kr.), og driftsudgiften til ødelagte lamper forøges. Disse fejl kan hæves, når lyset ved brede uigennemsigtige skærme under lamperne først kastes op på loftet og fra dette, der vir- ker som en stor reflektor, bre- der sig som en jævn belysning i stuen: indirekte belysning. Lys- fordelingen er ved fejlfri ind- retning så ligelig, at et passer- ben sat lodret på et hvidt papir slet ingen skygge giver: der dan- nes ingen reflekser; flammen er helt dækket for elevernes øjne; der mærkes ingen strålevarme, og lyset er velgørende for øjet (se lig. 76). Metoden, der er udtænkt af Trélat, er den ideale skolebelysning. Men en betyde- lig del af lyset går tabt ved at opsuges af gibsloftet, og der må derfor bruges kraftigere lyskilder end ved direkte belysning. Loftet må hyppig hvidtes, og den reflekterende flade må forstørres ved at Sund Skoleungdom. 14