Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
dækkes af en for vand uigennemtrængelig beklædning, vandtæt for-
bundet med det vand tætte gulv, som skal have fald og afløb gennem
lukket ledning til kloak eller grøft. Beklædningen kan være poleret
skifer eller tykt glas. For at forhindre ilde lugt bruges kontinuerlig
vandoverrisling (dyrt) eller hyppig udskylning med rigeligt vand. Godt
og biligt er »oliepissoiret«, i hvilke de flader, der vædes af urinen,
overstryges med en desinficerende mineralolie, og afløbet er forsynet
med en klokkevandlås, i hvilken det øverste vædskelag udgøres af
samme slags olie (fig. 89). En ret god og billig beklædning er galva-
niserede jernplader, som overstryges med stenkulstjære. Tjæringen
må hyppigt fornyes, og pissoiret må derefter stå ubrugt i 48 timer.
' KAPITEL VIL
Luften i skolestuen.
Frisk luft er en af hovedbetingelserne for velvære og sundhed.
I lukkede rum, i hvilke mange mennesker opholder sig, »fordærves
luften«, hvis den ikke fornyes; den bliver ildelugtende, ubehagelig at
indånde, og opholdet derinde fremkalder ildebefindende, hvilket føles
stærkest, når man kommer ude fra den friske luft. Ved mindre grad
af luftfordærvelse mærkes uoplagthed til arbejde og tunghed i hove-
det; ved høje grader, således som de fremkommer, når et rum er
overfyldt af mennesker, indfinder der sig rentud sygelige symtomer:
hede og spænding i hovedet, beklemmelse, angstfølelse, svimmelhed
og afmagt. At komme ud i frisk luft føles som en befrielse. Der er
eksempler på, at tilstanden kan blive livsfarlig: efter erobringen af
fort William i 1756 lod Naboben af Bengalen 146 Englændere, der var
tagne til fange, indespærre i et lille rum »the black hole«, i hvilket
der kun fandtes to små vinduer, der blev lukkede med skodder. Da
man næste dag lukkede op, var de 123 døde. På lignende måde døde
260 fangne Østrigere, der efter slaget ved Austerlitz blev indespærrede
af Franskmændene. Ved stadigt liv i overbefolkede rum kommer en
kronisk svækkelsestilstand: bleghed, blodmangel, fordøjelsesforstyrrel-
ser og dårlig ernæringstilstand.
Frisk luft i skolestuen er ikke alene en sundhedsfordring, men
yder også en støtte for undervisningen, da der arbejdes bedre i frisk
luft end i fordærvet. Ligegyldighed i denne sag hæmmer derfor i
samme grad skolens formål, som den skader elevernes helbred. De
erfaringer, der er gjorte om det udmærkede udbytte af undervisningen
i friluftsklasser, beviser rigtigheden af mine ord.