Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
229 Den rolle, luften spiller i det dyriske liv, forudsættes beke™^. Den atmosfæriske luft indeholder 79 pct. kvælstof (N.)> 21 pct. 11 0,4 pro mille kulsyre (CO2) og en vekslende mængde vanddampe. 1 - mængden varierer, selv i de store byer, højst ubetydeligt, og se y i beboede rum er forskellighederne i iltprocenten betydningsløse i hy- giejnisk henseende. Kulsyreprocenten kan i byerne stige til næsten 1 p m. Udåndingsluften indeholder 79,5 pct. kvælstof, 16 pct. ilt og ca 4 5 pct. kulsyre. En voksen mand producerer 17—20—21 liter kulsyre pr. time, børn producerer absolut taget mindre end voksne, men i forhold til deres legemsvægt næsten dobbelt så meget, drenge mere end piger: 10 års dreng producerer 10,3 1., pige 9,6 1. pr time. 16__17 års dreng producerer 17,4 1., pige 12,9 1. pr. time. Man regner, at et barn gennemsnitlig producerer 15 1. kulsyre nr time, som altså tilblandes luften i opholdsrummet. Vanddampe udskilles dels gennem lungerne med åndedrættet (den kolde rude dug- ger sig, når man ånder på den), dels gennem huden ved den umætke ige fordampning af sveden; tilsammen udskiller et barn ca. 20 gram vand pr. time (en voksen mere end dobbelt så meget). I en skolestue med 35 elever og en lærer fordampes der altsa pr. time ''’° (o: en trepægleflaske fuld). Desuden tilblandes der lullen Ih „tig , ildelugtende stofler, som skriver sig fra hudens uddunstninger, fra or- ganisk smuds i klæderne, fra flatus, fra sygelige tilstande som hule tænder, ildelugtende ånde, stinkende øre- eller næseflod, fodsved o. a. . Det er en stank, der kan blive meget intensiv, hvis rummet er over- fyldt og luften ikke regelmæssigt fornyes; renligheden af rummet lun stor indflydelse derpå, men endnu mere renligheden af de personels krop og klæder, som opholder sig der. Endelig tilføres der stuens u varme fra de individet der opholder sig i den. Et skolebal n algnn gennemsnitlig 50 kalorier pr. time, af disse går dog ved en ydertempe latur på 10“ C. halvdelen tabt ved ledning, resten opvarmer stuen luft, og denne varmemængde er så stor, at den kan opvarm« ca. •> kubikmeter luft én grad (Reichenbach]. Man kan regne, at i en skole- stue opvarmes luften 2—3° C. ved varmeudstrålmgen fra benenes legemer. Til luften tilblandes også støv, der skriver sig la gu ve g fra elevernes klæder (se under renholdelsen kap. XII). Disse forandringer i luften er det, som er arsagen til hiftfoidæi- Disse loianain^ der er skyld i det ildebefindende, velsen; men hvilken af disse faktorer, ciei ei SKymi som føles ved opholdet i fordærvet luft, derom har l"euI^er"e ’ til de sidste tide,- været meget vekslende og modstndend . I o Ue1 en af de herhen hørende begreber nås leitest ved en kori historisk oversigt.