Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
Den rolle, luften spiller i det dyriske liv, forudsættes beke™^.
Den atmosfæriske luft indeholder 79 pct. kvælstof (N.)> 21 pct. 11
0,4 pro mille kulsyre (CO2) og en vekslende mængde vanddampe. 1 -
mængden varierer, selv i de store byer, højst ubetydeligt, og se y i
beboede rum er forskellighederne i iltprocenten betydningsløse i hy-
giejnisk henseende. Kulsyreprocenten kan i byerne stige til næsten
1 p m. Udåndingsluften indeholder 79,5 pct. kvælstof, 16 pct. ilt og
ca 4 5 pct. kulsyre. En voksen mand producerer 17—20—21 liter
kulsyre pr. time, børn producerer absolut taget mindre end voksne,
men i forhold til deres legemsvægt næsten dobbelt så meget, drenge
mere end piger:
10 års dreng producerer 10,3 1., pige 9,6 1. pr time.
16__17 års dreng producerer 17,4 1., pige 12,9 1. pr. time.
Man regner, at et barn gennemsnitlig producerer 15 1. kulsyre
nr time, som altså tilblandes luften i opholdsrummet. Vanddampe
udskilles dels gennem lungerne med åndedrættet (den kolde rude dug-
ger sig, når man ånder på den), dels gennem huden ved den umætke ige
fordampning af sveden; tilsammen udskiller et barn ca. 20 gram vand
pr. time (en voksen mere end dobbelt så meget). I en skolestue med
35 elever og en lærer fordampes der altsa pr. time ''’°
(o: en trepægleflaske fuld). Desuden tilblandes der lullen Ih „tig ,
ildelugtende stofler, som skriver sig fra hudens uddunstninger, fra or-
ganisk smuds i klæderne, fra flatus, fra sygelige tilstande som hule
tænder, ildelugtende ånde, stinkende øre- eller næseflod, fodsved o. a. .
Det er en stank, der kan blive meget intensiv, hvis rummet er over-
fyldt og luften ikke regelmæssigt fornyes; renligheden af rummet lun
stor indflydelse derpå, men endnu mere renligheden af de personels
krop og klæder, som opholder sig der. Endelig tilføres der stuens u
varme fra de individet der opholder sig i den. Et skolebal n algnn
gennemsnitlig 50 kalorier pr. time, af disse går dog ved en ydertempe
latur på 10“ C. halvdelen tabt ved ledning, resten opvarmer stuen
luft, og denne varmemængde er så stor, at den kan opvarm« ca. •>
kubikmeter luft én grad (Reichenbach]. Man kan regne, at i en skole-
stue opvarmes luften 2—3° C. ved varmeudstrålmgen fra benenes
legemer. Til luften tilblandes også støv, der skriver sig la gu ve g
fra elevernes klæder (se under renholdelsen kap. XII).
Disse forandringer i luften er det, som er arsagen til hiftfoidæi-
Disse loianain^ der er skyld i det ildebefindende,
velsen; men hvilken af disse faktorer, ciei ei SKymi
som føles ved opholdet i fordærvet luft, derom har l"euI^er"e ’
til de sidste tide,- været meget vekslende og modstndend . I o Ue1 en
af de herhen hørende begreber nås leitest ved en kori historisk oversigt.