Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
232 absolute dampindhold udtrykt i mm. kvægsølvtryk og det, der kan inde- holdes, når den er dampmættet, kaldes luftens mætningsdeficit; er mætnings- deficit høj, kan luften endnu optage megen vanddamp og omvendt. Er luften ved en bestemt varmegrad dampmættet, siges den at indeholde 100 °/0 fugtighed, indeholder den mindre, udtrykkes det ved et lavere procenttal. Da dette procenttal kun gælder den bestemte temperatur, kaldes det den relative fugtighedsprocent. Opvarmes luften uden at yderligere fugtighed til- føres, synker selvfølgelig den relative procent, og omvendt når luften afkøles. Der kan efter disse forsøg ikke være nogen tvivl om, at det ilde- befindende, der indfinder sig hos mennesker i overfyldte rum, er hede- slag (varmeopstemning), som skyldes den fra de mange mennesker stammende forhøjelse af luftens varmegrad og fugtighed, men ikke, skyldes tilblandinger til luften af giftige stoffer eller andre kemiske forandringer af den. Der er intet tvungent ved denne forklaring, ti varmeregulationen er en vigtig funktion i den dyriske organisme. Menneskets legems- temperatur ligger normalt mellem 36,5 og 37,7° C., svinger altså inden- for meget snævre grænser, og overskrides disse, føles straks ubehag. De midler, organismen har til at regulere varmen, er varmeudstrålin- gen og fordampningen fra hud og lunger**). Stiger den omgivende temperatur, udvider hudens blodkar sig. huden bliver varm, fordi bio det strømmer rigeligt til, og blodmassen udsættes for afkøling. Sam- tidig forøges afsondringen af sveden, og ved dens fordampning afkøles huden. Men er den omgivende lufts fugtighedsgrad høj, kan den kun optage lidet mere fugtighed (lav mætningsdeficit), og der finder ingen fordampning sted. Hvis opholdsrummets vægge og andre omgivende genstande er varme, afgives næsten ingen varme fra legemet ved ud- stråling. Under sådanne forhold er det, at varmen stemmes op i lege- met, legemstemperaturen stiger, og hedeslag indfinder sig. En tyk klædning, der hæmmer varmeudstrålingen og holder på hudfugtighe- den, eller stillestående luft forøger varmeopstemningen. I kulde træk- ker hudkarrene sig sammen, huden bliver bleg og blodfattig, og sved- afsondringen standser. Derved formindskes varmcafgiften bade ved udstråling og fordampning, og for stort varmetab undgås. - Er Flügges meninger rigtige — og der er for tiden intet, der taler derimod — ligger tyngdepunktet af ventilationen i reguleringen af varmegraden og af fugtighedsprocenten i stuerne. Kulsyreforøgelsen, hvis betydning er, at luftens ilde lugt stiger parallelt med den, kan man dog ikke undlade at tage hensyn til, thi det er trods alt ikke ligegyldigt, om stueluften er stinkende; kommer man udefra, væmmes man der- ved og får et indtryk af urenlighed, som i en velholdt skole er ligeså *) Virkningen af legemsbevægelse, fødeindtagelse osv. medtages ikke her.