Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
233 skæmmende som en plet på en smuk kjole. Desuden skal skoleung- dommen opdrages til ikke at finde sig i ildelugtende stueluft. 1 il bekæmpelse af den ilde lugt i skolen har man imidlertid andre midler end luftfornyelsen: oplæring af skolebørnene til personlig renlighed*), skolebade i folkeskolen, omsorg for behandling af syge tænder og andre ildelugtende sygdomme samt grundig renholdelse af skolestu- erne fjerner de hyppigste kilder til ildelugtende luft i skolen. For at fjerne ilde lugt i stuerne har man tilrådet at tillede ozon ved »ozongeneratorer«. Prof. Erlandsen har bevist, at ozonen kun dækker over stanken, ikke som påstået destruerer de ildelugtende flyg- tige stoffer. Metoden har altså ikke større værdi end de parfumer, der i renæssancetidens slotte brugtes for at skjule stanken fra latrin- gruberne. Der må fordres, at luften i skolestuen aldrig bliver for varm, al- drig for fugtig og ikke får ilde lugt. Så længe kulsyreprocenten var den eneste målestok for luftens rette beskaffenhed, var der en alba og for alle forhold gyldig rettesnor: luftkubus skulde være så stor pr. elev og friskluftstilførslen så rigelig, pr. tidsenhed, al det Petten- koferske maksimum ikke blev overskredet. Anderledes cr det, uai varmegraden og den relative fugtighedsprocent, som er afhængig il varmegraden, gøres til målestok. Så skal ganske vist også en bestem i varme- og fugtighedsgrad overholdes, men stuevarmen er under ind- flydelse af mange vekslende ydre forhold, hvad kulsyreprocenten ikke er. Varmegraden skal naturligvis først og fremmest kunne reguleres ved varmetilførslen; men så godt som intet varmeapparat tillader en let og hurtig forandring af varmeafgiften. Den ydre temperatur og vejrliget har stor indflydelse på stuevarmen: er yderluften kold, eller står blæsten på vinduerne, eller pidsker kold regn på ydermurene og afkøler dem ved fordampning, så går en stor del af den tilførte varme tabt, ofte så meget, at varmetilførslen for at holde stuen til- strækkelig varm bliver sat så stærkt op, at det rette mål overskrides. Omvendt stiger varmegraden i stuen, når solen står på eller det er vindstille. Elevernes legemsvarme forhøjer stuens temperatur, lige- som fordampningen fra deres legemer forhøjer luftfugtigheden. Den kunstige belysnings mulige tilskud til varme og fugtighed må ons. tages i betragtning. Kommer dertil en mindre agtpågivende og for- stående pasning af indfyringen, er der årsager nok til afvigelser fra den rette varmegrad, som oftest overskridelser, fordi fyrbøderen a erfaring ved, at klager over indfyringen hyppigst gælder, at der menes ikke at være varmt nok i stuerne, men langt sjældnere, at der menes at være for varmt. *) Klosetpapir på klosetterne!