Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolestuen må derfor udstyres med indretninger, som kan fjerne
både den overvættes varme luft, hvis regulationen al varmeafgiften
slår klik, og den for store fugtighed, ja der bør om fornødent kunne
tilføres kølig, tør luft. Disse er ventilationens opgaver, og dem skal
den kunne magte, hvis ikke til tider luften skal blive så varm og
fugtig, at eleverne udsættes for varmeopstemning. Da vægge og mure
i et skolehus med centralopvarmning altid er så gennemvarmede, at
deres varmegrad nærmer sig til stueluftens, er udstrålingen fra ele-
vernes legemer meget ringe, Qg som Flügges forsøg har lært os, ind-
træder varmeopstemningen da ved forholdsvis lave varmegrader. Luft-
skifte sætter luften i bevægelse og modvirker derved varmeopstem-
ningen.
Lufttemperaturen, som den bør være i skolestuen, har indtil de
senere år været fastsat til mellem 16 og 20° C. målt i hovedhøjde med
19" C. som normaltemperatur. 19—20° C. betragtes nu med rette
som for meget i skolehuse med centralopvarmning, og normaltempe-
raturen sættes under disse forhold til 18° C. med et spillerum for af-
vigelser mellem 16—19° C. Luftfugtigheden bør ikke overskride 50
rel. pct., men kan uden skade synke til 30 rel. pct. Også dette mål
blev tidligere sat højere, til 60—70 rel. pct., hvilket var en fejl, fordi
varmeregulationen i legemet vanskeliggøres, jo højere luftfugtighe-
den er.
I en skolestue, hvor så mange individer er samlede i et forholdsvis
lille rum, fordærves luften meget hurtigt, hvis dens beskaffenhed ikke
reguleres ved ventilationen; forholdene kan slet ikke sammenlignes
med et almindeligt beboelsesrum. De foreliggende undersøgelser over
luften i skolerne er for største delen baserede på kulsyreprocenten, dog
er der også iagttagelser over varmestigningen og fugtigheden.
Anni. I vinteren 1883 undersøgte prof. Bohr luften i offentlige og pri-
vate skoler, nogle med ventilationsindretninger, de fleste uden stidanne. Un-
dersøgelserne blev næsten altid udførte, efter at undervisningen havde fore-
gået i flere linier: en mangel ved dem er. al der intel er oplyst om, hvorvidt der
i den forudgående tid af skoledagen har været udluftet gennem vinduerne eller
ej. I ventilerede skoler med luftkubus pr. elev 5—7 m3 fandtes kun i ca. halv-
delen af undersøgelserne kulsyreprocenten over 1 p. in. og næsten aldrig
over 2 p. m., men temperaturen fandtes hyppigt over 20° C., endog op til
22° C. I uventilerede skoler var kulsyreprocenten kun i ca. x/5 af under-
undersøgelserne under 1.5 p. in., i resten højere, lige til 5 p. in. Tempera-
turen var oftest ikke høj, dog i ca. x/4 af undersøgelserne over 19° C. Var
gassen tændt, steg den næsten altid over 19° C. Selv ved åbne vinduer kunde
der ikke sjeldent findes temperatur 20—22° C. Som at vente var fandtes der
ingen kongruens mellem kulsyreprocenten og varmen. Luftkubus størrelse
havde regelmæssig indflydelse på kulsyreprocenten.