Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

246 Når luften i et rum med fuldstændig tætte vægge holdes opvar- met over yderluftens temperatur, vil lufttrykket derinde stige og ud- øve et ligeligt tryk mod alle rummets vægge. Gøres der i rummets vægge ligestore åbninger, en ved gulv og en ved loft, vil den varme luft strømme ud af dem, indtil ligevægt er tilvejebragt mellem det ind- vendige og det udvendige lufttryk; men derefter vil den kolde yder- luft, som har større tæthed end luften i rummet og størst tæthed ned- adtil, trænge ind gennem den nederste åbning, medens luften vil strømme ud gennem den øverste. Der vil altså ved gulvet være et opad aftagende overtryk udefra indad (b: et undertryk i rummet i forhold til yderluften) og ved loftet et opad tiltagende overtryk inde- fra udad; midt mellem de to åbninger vil der være et bælte, hvor trykket hverken leder luften udad eller indad: »Neutralzonen«. Er rummets luft koldere end den omgivende luft, vil forholdet være om- vendt. Man kan iagttage neutralzonen ved at lukke døren fra en varm stue op på klem til en kold gang (ingen åbne vinduer!) og holde et brændende lys i dørsprækken; i den øverste del vil flammen pustes udad, i den nederste del vil den suges indad, men midt i spræk- ken vil den brænde roligt. Dér ligger neutralzonen. Er åbningen ved loftet større end den ved gulvet, rykker neutralzonen opad, fordi modstanden mod luftens udstrømning formindskes, og overtrykket i forhold til yderluften synker. Hvis åbningen ved gulvet er størst, rykker omvendt neutralzonen nedad. Suges luften fra rummet, for- mindskes overtrykket og neutralzonen rykker opad: presses luft ind i rummet, stiger overtrykket, medens undertrykket aftager, og neu- tralzonen rykker nedad. Som omtalt ovenfor er vore stuers vægge ikke tætte, navnlig er der utætheder ved døre, vinduer og i etageskilleruinniene, hvis disse, som tilfældet oftest er, er opbyggede af bjælker, indskud, gibsloft og gulvbrædder. Enhver utæthed eller sprække i stuens vægge giver, hvis der er temperaturforskel mellem ude og inde, vej for en luft- strøm; er stuernes luft den varmeste, strømmer luften ud gennem utæthederne foroven og ind gennem dem forneden, og neutralzonen lejrer sig derefter. Det har i en opvarmet stue den største betydning, at neutralzonen ligger lavt for så meget som mulig at forhindre, at den kolde yderhift strømmer til (gulvtræk) og giver fodkulde; ven- tilationen skal derfor kunne beherske neutralzonens beliggenhed; men det er kun gennemførligt, hvis stuens vægge, vinduer, døre osv. er meget tætte. Man lader friskluftskanalen munde ind i stuen omtrent på græn- sen mellem øverste og mellemste trediedel af stuens højde, og under den opsættes en skærm, som tvinger luftstrømmen op mod loftet.