Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
245 i en af skillemurene fra stuen lodret op til og noget op over tagryggen. For at undgå nedslag af blæst og regn skal mundingen beskyttes. Hver stue må have sin egen kanal, ellers vil lyd forplantes fra den ene stue til den anden. Der skal være en åbning ind til kanalen ved gulvet og en ved loftet, begge forsynede med lukkeklapper, så at udsugningen efter behov kan foregå fra oven eller fra neden. Friskluftskammeret (med sin åbning til det fri), friskluftskana- len, stuen og aftrækskanalen danner et sammenhængende system, der begynder i husets kælder og udmunder på tagmønningen. Til at føre den friske luft ind og trække den fordærvede luft ud må der en driv- kraft, og den, der hyppigst bruges, er varmen (termisk ventilation), idet luften opvarmes ved ovne, der er opstillede i friskluftskammeret (fig. 92). Da luftens vægtfylde formindskes ved opvarmning, vil den vægt- fyldigere kolde yderluft trænge ind forneden i kanalsystemet og drive den lettere varme luft opad. Friskluften opvarmes så meget, at den, samtidig med at være bærer af drivkraften for ventilationen, tilfører skolestuen den fornødne varme eller en del af den. Denne kraft kaldes opdriften eller appellen. Jo større forskellen er mellem yderi liftens temperatur og luftens i kanalsystemet, og jo større den lodretle af- stand mellem kanalsystemets indgang- og udgangsåbning er (kanal- højden), desto hurtigere bliver luftbevægelsen; hæmning for be- vægelsen er luftens modstand mod kanalens vægge, og denne for- øges, hvis kanalen er snæver, hvis dens vægge er ujævne, og hxis dens retning afviger fra den lodrette (skrat forløb, knæk, bøjningci). Amn. Luftens bevægelseshastighed (v; velocité)) i en kanal er: i hvilken formel g er faldhastigheden ==• 9.81 m; h er kanalhøjden i meter; a er luftens udvidelseskoefficient = 273’ er kanalluftens og /0 yderluftens temperatur, og z er modstanden i kanalen. 1 en lodret rektangulær kanal med samme tværsnit i hele kanalens længde udgøres modstanden kun al gnid- ningsmodstanden. Man far da _ yhu Z~ f hvor 11 er kanalens omfang i meter, f er dens lysning i kvadratmeter, q er friktionskoefficienten, et lal, der kan findes i labeller, som er udarbejdede eksperimentelt for kanaler af forskelligt tværsnit (se f. eks. Rietschel’s Lüft- ung»- u. Heizungsanlage).