Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
248 varme samler sig ved loftet; holdes da samtidig et vindue åbent, sikres der i reglen på den måde en god luftfornyelse. Luftbevægelsen må ikke være så stor, at den føles som træk; en indstrømningshastighed af 1 m. i sekundet kan uden ulæmpe bruges, dog kan det hænde, at ældre sensible lærere klager over træk fra friskluftsåbningen, hvis denne ligger ved katederet. Men det er også en fejl at lægge den der, og er fejlen begået, må katederet om mulig flyttes. Aftrækskanalen skal være noget snævrere end friskluftskana- len, så at der frembringes overtryk (lavtliggende neutralzone). Denne ventilation, der er knyttet til husets opvarmning, liar den fejl kun at være virksom i den kolde årstid*). Om sommeren kan den erstattes med vinduesoplukning; men værre er stillingen, når vejret er for varmt til at have indfyring, og for koldt til at holde vinduerne åbne i timerne, så har man kun udluftningen i frikvartererne at ty til. En anden fejl er, at da indfyringen skal være stærkest før skole- dagens begyndelse, men mindre stærk i den tid, da eleverne opholder sig i skolestuerne, er drivkraften svagest, medens der trænges til en kraftig luftfornyelse. Der bør derfor i ventilationssystemet indskydes en kraft, som kan træde til, når indfyringen er indstillet. Det kan være en appelfrembringer i aftræksrøret, f. eks. cn lille ovn eller en gasflamme i rørets nederste del, eller en sugende elektrisk turbine i aftræksåbningen (aspiration). Men man kan også i friskluftsvejene indsætte en ventilator o: en luftskrue, drevet af en motor, som pres- ser den friske luft gennem hele ventilationssystemet og holder ct over- tryk vedlige i stuerne. Denne sidste ordning kaldes: mekanisk ven- tilation ved pulsion, og den kan bruges sammen med termisk ventila- tion. Men den kan også gøres til hoveddrivkraften, og det kaldes: plenum system, d. v. s. det system, ved hvilket der sommer og vinter presses en luftstrøm fra friskluftskamrene ind i stuerne og ud gennem aftrækskanalerne. Ventilatoren (luftskruen) indsættes da gerne mel- lem den åbning, der fører yderluften ind i huset, og friskluftskam- meret. Det er et kostbart system, men det har den fordel, at vinduer ikke behøver at åbnes, hvis skolen ligger i en larmende bydel. Stiger temperaturen i stuerne over det tilladelige, må varmetil- førslen afbrydes; men kun i varmhiftssystemer kan det ske straks; opvarmes der med ovne, vil disse vedblive al afgive den i dem maga- sinerede varme. Desuden er der i stuens mure et stort varmeforraad, som afgives, efter at varmetilførslen er afbrudt. Skyldes temperatur- forhøjelsen solskin, kan varmetilførslen jo ikke standses. Ventilatio- *) Blæst kan nok suge luften ud af aftrækskanalerne; men det er en kraft, der ikke kan regnes med, ja den kan give tilbageslag i kanalerne, hvis deres udmun- dingsåbning ikke er forsynet med en sugehætte (Wolperts eller Johns hætte).