Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
251
kælder. I sko-
hvis rummene dér er opvarmede; men er de kolde, giver det lodkulde.
Skolestuer må derfor aldrig lægges ovenover en kold
ler, i hvilke der jævnlig mellem eleverne findes dem,
der kun har hullet og utæt fodtøj, og som derfor i
regnvejr eller snesjap kommer på skolen med våde
fødder, har det den allerstørste betydning, at der
ikke er fodkoldt i skolestuerne.
Som ovenfor sagt skal temperaturen i en skole-
stue målt i hovedhøjde være 18° C. med et spillerum
fra 16—19°. I skolehuse med central (kontinuerlig)
opvarmning er alle rummene og de omgivende mure
opvarmede hele døgnet igennem. I modsætning der-
til afkøles i skolehuse med lokalovne ydermurene og
trappegangene i nattens løb, og opnår i løbet af dagen
ikke den varme som ved centralopvarmning. Ligger
murenes temperatur nær op til stueluftens, afgiver
de mennesker, der opholder sig i stuerne liden varme
til murene, og stuetemperaturen bør derfor i skoler
med central (især kontinuerlig) opvarmning sættes
til 17° C., højst 18° C. I gymnastiksale skal der være
14___15° C., på trapper og gange 10 til 12° C. Regu-
leringen af temperaturen i skolestuerne, på hvilken
der, som ovenfor nøje er forklaret, må lægges den
allerstørste vægt, er en meget vanskelig sag. Der
skal, for at læreren kan holde øje med temperaturen,
i hver skolestue findes et termometer, vel at mærke
et nøjagtigt, ti de fleste termometre, der er tilfals
hos isenkræmmere og i lignende forretninger, viser
1—2 grader fejl. Termometret skal hænge i hoved-
højde, ikke på en ydervæg og frit, ellers viser det ßonnesens fjernter-
væggens, men ikke stueluftens temperatur. I —
fyrbøderen uden at forstyrre undervisningen skal
kunne kontrollere temperaturen i klasserne, har man
ofte i hver stue indsat et termometer bagved en rude i
et glughul i muren ud til gangen; det er en upraktisk
ordning, fordi det tager fyrbøderen for megen tid
at gøre de nødvendige runder — og de vil derfor
ikke blive gjort hyppig nok. Kontrollen skal,
hvor der er centralopvarmning, kunne ske på
fyrstedet ved hjælp af fjerntermometre. Et her-
hjemme meget brugt sådant er Bonnesens (se fig. 98).
Endnu bedre er elektriske fjerntermometre o: termo-
Fig. 98.
For at rnometer. På væggen
i skolestuen er op-
hængt en blikcylin-
der (C), hvorfra ud-
går et fint rør (K),
deri fyrrummet ud-
munder i den korte
gren af et barometer-
rør. Når luften i cy-
linderen udvides ved
varmen, trykker den
på kviksølvet i baro-
meterrøret og får det
til at stige. Af den
højde, til hvilket det
stiger, kan fyrbøde-
ren aflæse tempera-
turen i stuen.