Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

251 kælder. I sko- hvis rummene dér er opvarmede; men er de kolde, giver det lodkulde. Skolestuer må derfor aldrig lægges ovenover en kold ler, i hvilke der jævnlig mellem eleverne findes dem, der kun har hullet og utæt fodtøj, og som derfor i regnvejr eller snesjap kommer på skolen med våde fødder, har det den allerstørste betydning, at der ikke er fodkoldt i skolestuerne. Som ovenfor sagt skal temperaturen i en skole- stue målt i hovedhøjde være 18° C. med et spillerum fra 16—19°. I skolehuse med central (kontinuerlig) opvarmning er alle rummene og de omgivende mure opvarmede hele døgnet igennem. I modsætning der- til afkøles i skolehuse med lokalovne ydermurene og trappegangene i nattens løb, og opnår i løbet af dagen ikke den varme som ved centralopvarmning. Ligger murenes temperatur nær op til stueluftens, afgiver de mennesker, der opholder sig i stuerne liden varme til murene, og stuetemperaturen bør derfor i skoler med central (især kontinuerlig) opvarmning sættes til 17° C., højst 18° C. I gymnastiksale skal der være 14___15° C., på trapper og gange 10 til 12° C. Regu- leringen af temperaturen i skolestuerne, på hvilken der, som ovenfor nøje er forklaret, må lægges den allerstørste vægt, er en meget vanskelig sag. Der skal, for at læreren kan holde øje med temperaturen, i hver skolestue findes et termometer, vel at mærke et nøjagtigt, ti de fleste termometre, der er tilfals hos isenkræmmere og i lignende forretninger, viser 1—2 grader fejl. Termometret skal hænge i hoved- højde, ikke på en ydervæg og frit, ellers viser det ßonnesens fjernter- væggens, men ikke stueluftens temperatur. I — fyrbøderen uden at forstyrre undervisningen skal kunne kontrollere temperaturen i klasserne, har man ofte i hver stue indsat et termometer bagved en rude i et glughul i muren ud til gangen; det er en upraktisk ordning, fordi det tager fyrbøderen for megen tid at gøre de nødvendige runder — og de vil derfor ikke blive gjort hyppig nok. Kontrollen skal, hvor der er centralopvarmning, kunne ske på fyrstedet ved hjælp af fjerntermometre. Et her- hjemme meget brugt sådant er Bonnesens (se fig. 98). Endnu bedre er elektriske fjerntermometre o: termo- Fig. 98. For at rnometer. På væggen i skolestuen er op- hængt en blikcylin- der (C), hvorfra ud- går et fint rør (K), deri fyrrummet ud- munder i den korte gren af et barometer- rør. Når luften i cy- linderen udvides ved varmen, trykker den på kviksølvet i baro- meterrøret og får det til at stige. Af den højde, til hvilket det stiger, kan fyrbøde- ren aflæse tempera- turen i stuen.