Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
250 renes indside nærmer sig til stueluftens. Jo tykkere ydermurene er, desto varmere er de indadtil; tørre og tætte ydermure tilbageholder varmen bedre end fugtige og utætte; står vinden på ydermurene eller pisker regnen på dem, bliver varmetabet ved transmission større, op- varmes murene udadtil af solen, formindskes det. Gennem vinduerne er varmetabet stort, især når der ikke er dobbelte vinduer. Også gen- nem gulv og loft og skillevæggene sker der varmetransmission. Luften har betydelig mindre varmekapacitet end faste legemer, o: til at opvarme 1 nr luft 1" C. behøves kun 0.306 varmeenheder (v. e.), medens der til at opvarme 1 m2 murværk behøves 300—400 v. e. Ved så godt som alle ovne og andre varmeindretninger sker op- varmningen væsentligst ved at varme luften op eller ved at tilføre rum- met varm luft; hvis murene ved opvarmningens begyndelse er kolde, varer det derfor længe, før de bliver gennemvarmede. Hvor ubehage- ligt det er at opholde sig i en ikke »gennemvarmet« stue, ved alle de, der en kold vinterdag i et gæstgiveri på landet har fået ophold i et værelse, i hvilket indfyringen først er sket ved ens ankomst til stedet: selv om ovnen er rødglødende, knagfryser man, på grund af den store varmeudstråling fra ens eget legeme til de kolde inure. I sko- lerne skal indfyringen ske så tidlig om morgenen, at skolestuerne er gennemvarmede før elevernes ankomst, eller man kan bruge konti- nuerlig opvarmning hele døgnet igennem. Udgiften til denne sidste opvarmningsmåde er, forudsat at indfyringen ikke skal betjenes om natten, ikke stor, fordi varmeapparaterne ikke behøver al beregnes så store som nødvendigt er, hvis huset er koldt, når indfyringen be- gynder. Et gammelt ord siger, at for at føle sig tilpas, skal man have fødderne varmt og hovedet koldt. Men den varme luft i et opvar- met værelse søger opad, og den kolde luft, der trænger ind udefra, samler sig ved gulvet (se neutralzonen) og giver fodkulde. For- skellen i temperaturen ved gulv og loft kan stige til 10—15° c., hvis forholdsregler ikke er trufne for at fordele varmen ligeligt i rummet. En jævn fordeling af varmen fås, når den varme luft ved et på rette sted lagt gulvaftræk tvinges til at bevæge sig nedad; derved rykkes neutralzonen nedad, hvilket yderligere fremmes ved overtryk i rummet. Ved disse midler og ved foranstaltninger, der modvirker den kolde lufts indtrængen ved vinduerne, kan forskellen mellem tem- peraturen ved gulv og loft nedsættes til nogle få grader. Fodkulde har dog også anden årsag: er gulvet en god varme- leder, bortleder det varmen fra fødderne — marmorgulve giver som bekendt fodkulde, linotol også — slette varmeledere er trægulve eller linoleum. Fra den underliggende etage transmitteres megen varme,