Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

254 andre ubehagelige eller skadelige tilblandinger. De skal være lette at betjene og udnytte brændslet godt. Man kan i skoler enten bruge lokalopvarmning, ved hvilken varme udvikles i ovne, opstillede i det rum, der skal opvarmes, eller centralopvarmning, ved hvilken der i et for hele huset fælles varme- værk udvikles den fornødne varme, som sendes ud til de rum, der skal opvarmes, ved hjælp af en varmebærer, der kan være enten: luften, man kakler da systemet varmluftsopvarmning; eller vand op- varmet til 70°: varmtvandsopvarmning, eller damp med lavspænding (o: damptryk under x/2 atmosfære): dampopvarmning. Lokalopvarmning med ildovne har små anlægsomkostningel, men den daglige drift er besværlig og dyr, fordi brændslet ikke udnyt- tes godt, og forbruget deraf er vilkårligt. Indfyring, rensningen af ovnene for aske og transporten af brændslet tilsmudser desuden stu- erne. . . De gammeldags jernovne med åbent træk er ubrugelige i sko er, fordi de ophedes hurtigt og afkøles ligeså hurtigt igen, og fordi de ikke kan reguleres. Den eneste brugelige ovnform er stedsebrænde- ren. i hvilken der kan fyldes brændsel for hele dagen og forbrændin- gen nøjagtigt reguleres ved skrueventiler. Ovnen må ikke beregnes for stor, fordi ilden let kan gå ud, hvis man i mildt vejrlig er nødt til at svække trækket meget stærkt, og fordi der ved svagt træk kan danne sig den giftige kulilte i ovnen, som kan trænge ud i stuen, hvis skorstenen afkøles så meget, at trækket i den standser (tilbageslag). Den må heller ikke være for lille, ti i så fald må den i koldt vejr op- hedes for stærkt, og jo mindre forskellen er mellem ovnens og stue- luftens varmegrad, desto mere ligeligt fordeler varmen sig i rummet. Det er derfor klogt, når en skole skal forsynes med ovne, ikke at over- lade valget til den nærmest boende forhandler, men at lage en op- varmningsingeniør med på råd, for at det rette forhold mellem ovnens varmeudvikling og stuens størrelse og beliggenhed kan blive iagttaget. I stedsebrændere kan »fede kul« (nøddekul) ikke bruges, ti de foidier et meget stærkt træk og giver stærk sod og røg, hvis trækket svækkes. Der kan kun bruges kokes eller antracitkul eller en blanding at begge dele. Heller ikke en blanding af kokes og fede kul kan bruges. Ov- nene skal ikke være høje; den del af dem, i hvilken den stærkeste varme udvikles, skal ligge så nær ved gulvet som mulig. Enhver jernovn udsender stærk strålevarme; de ovne, der bru- ges i skoler, bør derfor omsluttes af en opad åben stålkappe, der ved et ca. 10 cm. bredt mellemrum er skilt fra ildovnen; udenfor kappen ligger indfyrings- og renseåbningerne med de nødvendige skiuexen- tiler. I kappens nederste del er der åbninger, gennem hvilke kappe-