Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
om ugen burde være reglen. De yngste klasser (under 8 år) lader
man ikke bade, fordi de har så megen hjælp behov ved af- og på-
klædning. Udgiften til et bad har hidtil i København været 42/s øre,
dog uden at forrentning og amortisation af anlæget er medregnet
På Frederiksberg, hvor der gives hver badende elev et rent håndklæde,
og hvor der er et særligt badepersonale, koster et bad 72/s øre.
I kystbyer og hvor der nær ved skolen findes en stor indsø, skol
brusebadene om sommeren afløses af søbade, og svømmeundervisning
både for piger og drenge knyttes dertil. Svømmeundervisningen gives
da i de timer, der ellers bruges til gymnastik eller sport. Der findes
ingen sundere legemsøvelse, ingen, der mere fuldstændigt tager lege-
mets muskulatur i virksomhed, end svømning. Udspringet, dykning,
svømning under vandet udvikler børnenes dristighed, og redningsøvel-
serne opøver dem i hjælpsomhed mod næsten. Det hele foregår i fri
luft og morer børn mere end nogen slags gymnastik. På kontinentet
indretter man med stor bekostning svømmebassiner; i vort land med
dets udstrakte kyster skulde der ikke findes nogen skole nær ved
stranden, der ikke giver nogle timer om ugen til svømning hele som-
meren igennem. Københavns kommune har stor ære af de udmær-
kede svømmeanstalter, den har indrettet for sine skolebørn, og af den
interesse, skoledirektionen viser svømmeundervisningen.
KAPITEL XIV.
V anddrikningen.
Hvad enten skolen får drikkevandet fra en vandledning eller Ira
en vandpumpe, er det indtil for få år siden altid blevet budt eleverne
af et metalbæger, der til fælles brug hængtes op i en kæde ved siden
af vandhanen eller posten på legepladsen. Selv skoledrenge, hvis ren-
lighedssans almindeligvis ikke er højt udviklet, vægrer sig ved at drikke
af dette fællesbæger og foretrækker at drikke af vandstrålen, hvad
der fører til, at munden sættes til vandtuden. Det fælles drikkebæger
såvel som drikning af vandtuden giver så rig lejlighed til overførelse
af de mange smitstofTer, som mund og svælg kan indeholde, at sko-
lerne gør sig skyldige i en grov hygiejnisk forsyndelse ved ikke at
sørge for, at eleverne kan få den drik vand, de trænger til, uden at
udsættes for at få en sygdom i tilgift.
Der er nu opfundet flere smittefri drikkeindretninger til skole-
brug, der alle har det tilfælles, at de byder vandet i en stråle, som
den drikkende skal føre munden hen til. Strålen kommer ud af en
kort tud, der ikke kan nås af munden og går skråt eller lodret op