Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

273 skellige skolearbejder og lette overholdelsen af den rette øjenafstand fra arbejdet. 3) Det skal være let for eleven at komme ind i og ud af, og det må ikke virke som en tvang mod naturlige, fri bevægelser i den siddende stilling eller trykke elevens legeme. 4) Det skal have et gemmested for elevens bøger o. 1. 5) Det må ikke være til hinder for en grundig rensning af gulvet. Skolebordets enkelte dele. Eleven skal på bænken kunne sidde med knæet bøjet i ret vinkel, sædet og største delen af lårene hvilende på bænkesædet og hele fodfladen støttet på gulvet. Bænkens højde skal derfor være lig med målet fra fodsålen til knæhasen, hvilket mål opgives at være 2/7 eller 28—29 pct. af legemshøjden. Denne størrelse, der går igen i alle tabeller over skolebordenes mål, skriver sig vist Ira Landesberger, der i 1860 foretog et større antal målinger af børn for at bestemme skolebordets målforhold. Men det passer ikke for de yngste skolebørn; ifølge Godins meget nøjagtige målinger er målet fra fodsål til knæhas hos børn på 61/2 år kim af legemshøjden, hvad der også stemmer godt overens med andre opgivelser over le- gemsproportionerne i denne og de tilgrænsende aldersklasser, i hvilke underekstremiteterne er kortere i forhold til legemshøjden end hos ældre børn. For lö1/^ års alderen stemmer Godins mål overens med Landesbergers. Bænkehøjden bør derfor beregnes efter x/4 af legems- højden indtil en legemshøjde af 120—122 cm., hvilken svarer til c. 8 års alderen både for drenge og piger. Bænkedybden (målet forfra bagtil) skal svare til 1/6 af legemshøjden, så vil sædet og 2/3 af lårene være understøttede. Sædet skal skråne op fortil under en vinke] på 6—8" mod det vandrette plan, dets forreste rand skal være afrundet over en ret stor radius. Sæder, der er udhulede i midten, må fra- rådes, da de fører sædeknortene fremad og forstærker tilbøjeligheden hos eleven til at glide frem. Rygstødet skal folge med bænken i hele dens udstrækning fra side til side; bænke, på hvilke det som en slags stoleryg udgår fra midten af siddepladsen (f. eks. det tyske Rettig- bord), linddrager eleven støtte, medmindre han altid sidder på selv- samme plet af bænken, og er en slags mild tvangsindretning. Ryg- stødet skal hælde 15° og have et tværløbende lændefremspring, der jævnt går over i rygstødets øvrige Hade; nedenfor dette skal rygstødet trække sig så meget tilbage, at sædet og krydset ikke kan støttes imod det. Den simpleste og bedste form for rygstødet er et tværløbende brædt, der slipper i højde med midten af lænden og bæres af to op- standere, således som på den københavnske kommuneskoles bord (se fig. 113). Det skal være så højt, at det når lidt op over nederste Sund Skoleungdom. . o