Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
Distancen må, hvis den er fast, aldrig være positiv; den faste nega-
tive distances uheldige egenskaber er nævnt ovenfor; men et bord med
en lille fast negativ distance kan dog bruges. Den foranderlige distance
(glidebordplade, flg. 114) skal til skrivning kunne indstilles på-S-8—4
cm., men på + 7—10 cm. (knæets diameter i stående stilling) nar
eleven står op. Under læsning indstilles bordpladen på nuldistance.
For at sikre sig, at bordet er stillet i fuld negativ distance, når eleven
skriver, er blækhusets munding gemt under bordpladen, når denne
ikke er trukket helt ud. — Glidebordpladen er kun et eksempel pfl
de utallige måder, på hvilke den foranderlige distance skaffes tilveje;
men det er af dem alle den bedste. Opfindsomheden har på dette
felt været stor. Bevægeligheden er henlagt snart til bordpladen, snart
til sædet, snart til begge dele. En meget brugt model er klapbordet,
hvor den eleven nærmeste halvdel af bordpladen kan klappes op,
og klappen indrettes da ofte til læsepult; det er dog ikke sa god som
glidebordet, thi det kan ikke indstilles på nuldistance barnets fln re
kommer let i klemme i det, og hvis klappen er indrette tal læsepult,
skænkes der eleverne et altfor indbydende skærmbrædt for snyderi
og alskens streger. Alle de andre varianter al klap- og skydemekanu-
mer skal ikke gennemgås, de allerfærreste har overlevet deres op-
finder — Det bevægelige sæde indrettes som klap-, vippe-, sving- eller
drejesæde. De yder alle kun den fordel, at eleven kan rejse sig op
i bordet, når sædet klappes op, vippes op osv. Under (let SK,( c,1< \
arbejde er distancen fast. Det bevægelige sæde er derfor, bedømt e er
de væsentlige forhold i skolebordet, ganske værdiløst.
Bordet forsynes ofte med fodbrædt til støtte for fødderne a: en
trærist, der hviler på bordsvellernes øverste del Hensigten dernm
er dels at beskytte gulvet mod det stadige slid af de uro ,
dels at kunne forhøje bordstellet uden at berøve børnene Jods otte så
at læreren ikke skal nødes til at bøje sig langt ned, nar han skal
se på elevernes arbejde; dels at løfte elevernes fødder op fra guiden
\ed gulvet. Af disse hensyn er det første ikke uberettiget, det andet
har kun nogen betydning i de yngste klasser, og det sidste er betyd-
ningsløst i et vel indrettet skolehus, fordi fodkulde overhovedet ikke
skal findes der. Imod fodbrædtet taler, at det fordyrer bordet, at det
er svært at holde rent, at det er en hindring ved gulvets rengøring,
og at det nødvendiggør en forhøjelse af bordet på 15 cm eller mere,
som i nogen grad forringer lyset på arbejdspladserne Jeg mener
derfor, at der ikke skal være fodbrædt. Findes det, skal alle ma
for bænke- og bordhøjder tages fra dets overflade.
Materialet, hvoraf skoleborde laves, skal være træ; træborde er
de letteste, og er træet godt, er de stærke. Der fremstilles (i Amerika)
skoleborde sammensatte af et støbt jernstel med bord-, bænk< o-,