Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

18 let iagttageligt tegn på puberteten er stemmens overgang, hvorved den bliver næsten 1 oktav dybere, og strubehovedets (Adamsæblets) fremvækst. Den stærke vækst, udviklingen af organerne og af ny funktioner, alt dette skal den unge organisme i få år føre igennem, og den skal skaffe det fornødne ernæringsmateriale dertil. Men både ernærings- optagelse, fordøjelse og omsætning af det fra fordøjelseskanalen op- tagne stof ti! levende celler og voksende væv, det er et arbejde, der lægger beslag på de fleste af organismens kræfter. Væksten og ud- viklingen af legemet er hovedopgaven i disse år, og der er, medens den stærkeste vækst går for sig, dårlig plads til stærkt arbejde, navnlig ikke til intellektuelt arbejde. Ti hvis intelligensen skal arbejde, kræ- ves der tilførsel af ernæringsstof, stærk blodtilstrømning til hjernen. Men efter naturens orden skal emæringsmaterialet i disse år først og fornemmeligst bruges til opbygning af væv, til vækst. Tvinges allige- vel hjernen til stadigt stærkt arbejde, føles det af de unge som en tvang, der anstrænger, og så går det ud over det voksende legemes ernæring, væksten hæmmes og den legemlige udvikling kan blive skranten. For erfarne skolefolk er det også en velkendt sag, at der er en vis tid i dette afsnit af ungdommens liv, i hvilken selv tidligere flinke elever bliver ligegyldige ved undervisningen og ugidelige til alt ånde- ligt arbejde, ja de formår mindre; således har Meumann ved forsøg fundet, at hukommelsen er særlig dårlig i det 14de—15de år. Men ved passende afmålt legemligt arbejde og bevægelse i fri luft føler de raske og sunde unge sig godt tilpas, fordi bevægelse og muskel- arbejde fremmer omsætningen og forøger blodomløbet i de voksende væv; instinktivt drages derfor de unge dertil. Stillesidden og inde- spærring derimod hæmmer stofskiftet og føles som en plage. Under stærk vækst er der en vis svaghedstilstand hos alle levende væsener, også hos de unge mennesker, navnlig er den udtalt under stærk højdevækst, og den viser sig ved den leddeløse, slatne holdning, som det ranglede legeme har. De stærkt voksende organer har ringe modstandskraft mod længere varende anstrængelser, og de giver efter for trykket, hvis store krav stilles til dem. Sygeligheden stiger i det første afsnit af pubertetsvæksten, ikke som i barnealderen med de akute sniitsoter, men med de kroniske sygdomme, ernæringsforstyr- relser og nervøse lidelser; når først legemet har vundet fylde og kraft, kommer der en stadig stigende modstandsevne mod alle skadelige ind- flydelser, også mod sygdommene. En række symtomer, som uden at være virkelige sygdomme står paa grændsen af det sygelige, møder