Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

24 krav, der gør hjernen uoplagt til at anstrænge sig. Og skolen husker ikke altid på, at det som oftest ikke er ondskab eller siethed, men at det er udviklingsårenes uro og brydninger, der i disse år gør eleverne så ubeherskede og kæphøje. Ved hårdhed og straffe hverken frem- mes undervisningen eller forbedres opførslen; kun forståelse af år- sagerne til dette livsafsnits ejendommeligheder kan give skolemanden den overlegenhed og ro i forholdet til de unge, som bringer velsignelse til hans arbejde. Kan han yderligere møde deres kantede færd med godt humør og livlig kundskabsmeddelelse, og fårstår han at afpasse undervisningsfordringerne efter evnernes kraft og rækkevidde på de forskellige afsnit af udviklingen, således at eleverne føler glæden ved at gøre fyldest i de dem stillede opgaver, svinder vanskelighederne, som denne alder tidt volder lærerne, ind til næsten intet. En del skolefolk og opdragere har i de senere årtier vist onanien og andre puerile kønslige udartninger en stor interesse og ofret megen tale og skrift på den fare, der formentlig truer ungdommen derfra. Den store iver er ikke af det gode, formaninger og eftersporinger gør liden nytte. Der er et lille antal unge, der i slægtsarv har fået et svagt, let pirreligt nervesystem og ofte en skrøbelig intelligens, uden modstandskraft mod de seksuelle fornemmelser, der indfinder sig i pubertetsårene; hos dem kommer onanien som et symtom i deres til stand. Deres nervesvage konstitution giver sig ved mange andre tegn tilkende, ialtfald for den kyndige; men deres natur ændres ikke ved formaninger, de trænger til lægebehandling og skal fornuftigvis fritages for skolegang, hvis de går i skole. Andre forledes af kammerater til at forsøge sig i onanien, men hvis uvanen ikke har rod i deres natur, stryger de den af sig igen. Falder disse unge mennesker i hænderne på de prædikende seksualpædagoger, kan hårde advarsler og skræk- kensbilleder, der udmales, præge sig dybt i deres sjæl og efterlade en nagende frygt for, at hele deres liv er forspi kit, en frygt, som de først sent bliver kvit. Får en opdrager nogensinde en tilståelse om onani af en ung, eller opdager han, at en ung er forfalden dertil, skal han ikke lægge skjul på, hvor uhumsk en uvane det er; men skræmmes må den unge ikke, snarere trænger han til at beroliges med den sand- færdige forsikring, at følgerne af onanien — hvis den da ikke fort- sættes — er så godt som ingen, og at der vilde være mange ødelagte niænd til, hvis enhver, der i ungdommens dage var faldet for den fristelse, skulde være mærket. Trænger de nidkære seksualmoralister ind på unge, hvis kønsliv ikke kender til nogen uvane, kan de krænke