Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

27 lemhjernen, før de går over i den forlængede marv og rygmarven; at den lille hjerne rider på mellemhjernens rygside, tæt op under den store hjerne; at både den store og den lille hjernes overflade er stærkt foldet, og at der der- ved dannes hjernevindinger og hjerne fur er, af hvilke enkelte skærer sig så dybt ind i hjernemassen, at hjernen deles i lapper; at den store hjernes hemi- sfærer er delt i 4 sådanne lapper: Pandelappen, Isselappen, Nakkelappen og Tindingelappen; at rygmarven er en omtrent lillefinger tyk stræng, al den forlængede marv er den mere voluminöse øversle del al rygmarven, som dan- ner overgangen til mellemhjernen. At centralorganerne opbygges af to slags væv, den grå substans, der hovedsagelig består af celler (nerveceller, eller ganglieceller) og den hvide substans, der består af nervetråde, som udgår fra cellerne, og som er led- Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger). ningerne for den nervøse energi; at den grå substans ligger som et sammen- hængende lag, hjernebarken eller barklaget på overfladen af den store hjernes hemisfærer og på den lille hjerne, medens den hvide substans danner den indre hovedmasse af disse dele og danner hjernebjælken, de store knipper af ledningsbaner i mellemhjernen, den forlængede marv og rygmarven; at der inde i hemisfærernes hvide substans ligger ophobninger af grå substans (gangliecelleophobninger) de såkaldte store hjerneganglier, og at grå sub- stans desuden som mindre spredte »kærner« lindes fordelt i mellemhjernen og den forlængede marv samt som en sammenhængende masse i hele ryg- marvens indre: rggmarvens grå centralsubstans; at i rygmarven altså den hvide substans danner det ydre lag, den grå den indre masse. Endvidere må vides, at den store hjerne er det organ, til hvilket de sjælelige virksomheder er knyttede, at den gennem sanse- og følenerverne modtager de fysikalske påvirkninger fra yderverdenen, omsætter dem til be- vidste følelsesindtryk og gennem bevægenerverne sender svar derpå ved hjælp af legemets bevægelsesmidler (det motoriske apparat); at den formår at be- vare de modtagne indtryk som erindringsbilleder (hukommelsen) fremkalde dem igen, sammenligne dem indbyrdes og med ny (associativ evne) og samle