Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
skræmmes af de første pollutioner. Det er klogt på et passende tids-
punkt at give dem en stilfærdig underretning om disse fænomener og
om deres uskadelighed; men det gøres bedst af henholdsvis moderen
eller faderen.
KAPITEL 3.
Hjernens og nervesystemets hygiejne.
Lærere bør ikke være uden kendskab til hovedtrækkene af, hvad
der for tiden vides om livsyttringerne og udviklingen i de åndelige
evners organ, hjernen og det øvrige centralnervesystem. Normal in-
tellektuel virksomhed kan kun foregå i en sund hjerne; den unge
hjernes sundhed lider, og dens funktioner hæmmes og forvanskes, hvis
undervisning og opdragelse ikke afstemmes efter gangen i dens ud-
vikling. Der er endnu både i undervisningsplan og metoder rester
af fortidens pædagogiske principper, opbyggede på traditioner, ærvær-
dige i alder, hvis affældighed ligger for dagen, når de ses i lyset af
de seneste tiders forskninger af hjernens udvikling og sundhedsbetin-
gelser. Ligesom skolens fordringer for den legemlige udviklings skyld
skal bøje sig for den legemlige hygiejne, således skal undervisnings-
planerne og -metoderne være i overensstemmelse med de intellek-
tuelle organers udvikling og hygiejne. Den stadige uro i den højere
skole og de hyppige forandringer i undervisningsplanen tyder ikke
på, at denne harmoni lykkeligt er tilvejebragt.
Der må for at forstå det efterfølgende forudsættes kendskab til hoved-
trækkene af centralnervesystemets anatomiske og fysiologiske forhold; men
da viden om det menneskelige legeme endnu langtfra er fælleseje for alle
dannede, mener jeg, at en kort oversigt er nødvendig. De læsere, for hvilke
det er elementær viden, kan jo springe det over.
Der må vides, at centralnervesystemet sammensættes af den store og
den lille hjerne og den dem forbindende mellemhjerne, der med den forlæn-
gede marv som mellemled går over i rygmarven, at føle- og sansenerverne
kle sensitive nerver) fra legemet træder ind i- rygmarven og den forlængede
marv og gennem disse går op lil den store hjerne; at omvendt bevægnerverne
(de motoriske nerver) fra den store hjerne går gennem mellemhjernen, den
forlængede marv og rygmarven, og at de derfra træder ud til legemets musk-
ler; at der ved siden af dette nervesystein er et andet: det sympatiske, som
uafhængigt af den store hjerne (viljenI, styrer ernærings- og stofskifteorga-
nerne 9: blodomløb, blodkarrenes sammentrækning og udvidelse, åndedræt,
tarmkanalens bevægelse, kirtelafsondring, tildels udtømmelserne osv.
At den store hjerne fakler i to symetriske halvdele, de to hemisfærer, for-
bundne ved en bred tværløbende bro, hjernebjælken; at de store knipper af
ledningsbaner træder frem på hemisfærernes underflade, idet de danner mel-