Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
muskelgruppe. 2° Centret for hudfølelsen, der ligger i isselappen bag-
ved centralfuren; også i dette er de forskellige hudpartiers følelse
lokaliserede, dog ikke så skarpt som i bevægecentret; 3° Centret for
lydindtryk i tindingelappen; 4° Centret for synsindtryk i nakkelappen;
5" Centret for lugte- (og smags-?) indtryk i dele af pandelappen og
tindingelappen.
Fra bevægecentret udgår der lange ledninger gennem de nedenfor
liggende hjernedele, rygmarven og bevægenerverne ud til musklerne:
fra sanseorganerne og det øvrige legeme sendes der andre lange led-
ninger gennem følenerverne og videre ad samme vej som før nævnt
til sanse- og følecentrerne. Disse lange ledninger kaldes projektions-
banerne (se fig. 18). De regioner af hjernebarken, hvorfra de udgår,
eller hvortil de går, udgør tilsammen omtrent en trediedel af hjerne-
barken; fra de øvrige to trediedele udgår der meget færre projektions-
baner. Det er derfor først og fremmest den første trediedel af hjerne-
barken, der står i forbindelse med yderverdenen.
Fra bevægecentrerne sendes den impuls til musklerne, som får
dem til at trække sig sammen; men det er ikke disse centrer, som
styrer muskelbevægelsernes afstemning efter det arbejde, der skal ud-
føres. Skal hånden og armen sættes i bevægelse til at kløve brænde
med en økse eller til at stryge en violin, er det de samme centrer, som
fremkalder musklernes sammentrækning, men afstemningen af bevæ-
gelserne, afpasningen af dem efter formålet varetages af andre centrer,
der ialtfald tildels ligger i omegnen af bevægecentrerne og står i for-
bindelse med dem ved ledninger. Denne nervefunktion kaldes ko-
ordinationen, og den er for bevægelsernes vedkommende at paralelli-
sere med associationen af sanseindtrykkene. Enhver, selv den siniple-
ste bevægelse, er nemlig en sammensat akt, der, for at dens virkning
skal kunne beregnes, kræver et velafstemt sammenspil af visse muskel-
grupper og desuden en følelseskontrol. Selv en så simpel bevægelse
som at fatte om en genstand med hånden kræver samvirken af bøje-
nuisklerne og af strækkemusklerne, hvis bevægelsen ikke — som når
et spæd barn fatter om en finger — skal blive pludselig, krampagtig.
Koordinationscentrerne kaldes de perifokale centrer, og de står atter
i forbindelse med andre centrer, i hvilke forestillingerne om og viljes-
impulserne til bevægelserne udarbejdes, og hvorfra de perifokale cen-
trer — et eller flere — modtager ordren, som udløser den koordinerede
impuls til bevægecentrerne. Bevægecentrerne er altså de laveste i
orden, over dem står de perifokale, og over dem forestillingscentrerne,
alle forbundne med hinanden ved associationsbaner.