Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
31 muskelgruppe. 2° Centret for hudfølelsen, der ligger i isselappen bag- ved centralfuren; også i dette er de forskellige hudpartiers følelse lokaliserede, dog ikke så skarpt som i bevægecentret; 3° Centret for lydindtryk i tindingelappen; 4° Centret for synsindtryk i nakkelappen; 5" Centret for lugte- (og smags-?) indtryk i dele af pandelappen og tindingelappen. Fra bevægecentret udgår der lange ledninger gennem de nedenfor liggende hjernedele, rygmarven og bevægenerverne ud til musklerne: fra sanseorganerne og det øvrige legeme sendes der andre lange led- ninger gennem følenerverne og videre ad samme vej som før nævnt til sanse- og følecentrerne. Disse lange ledninger kaldes projektions- banerne (se fig. 18). De regioner af hjernebarken, hvorfra de udgår, eller hvortil de går, udgør tilsammen omtrent en trediedel af hjerne- barken; fra de øvrige to trediedele udgår der meget færre projektions- baner. Det er derfor først og fremmest den første trediedel af hjerne- barken, der står i forbindelse med yderverdenen. Fra bevægecentrerne sendes den impuls til musklerne, som får dem til at trække sig sammen; men det er ikke disse centrer, som styrer muskelbevægelsernes afstemning efter det arbejde, der skal ud- føres. Skal hånden og armen sættes i bevægelse til at kløve brænde med en økse eller til at stryge en violin, er det de samme centrer, som fremkalder musklernes sammentrækning, men afstemningen af bevæ- gelserne, afpasningen af dem efter formålet varetages af andre centrer, der ialtfald tildels ligger i omegnen af bevægecentrerne og står i for- bindelse med dem ved ledninger. Denne nervefunktion kaldes ko- ordinationen, og den er for bevægelsernes vedkommende at paralelli- sere med associationen af sanseindtrykkene. Enhver, selv den siniple- ste bevægelse, er nemlig en sammensat akt, der, for at dens virkning skal kunne beregnes, kræver et velafstemt sammenspil af visse muskel- grupper og desuden en følelseskontrol. Selv en så simpel bevægelse som at fatte om en genstand med hånden kræver samvirken af bøje- nuisklerne og af strækkemusklerne, hvis bevægelsen ikke — som når et spæd barn fatter om en finger — skal blive pludselig, krampagtig. Koordinationscentrerne kaldes de perifokale centrer, og de står atter i forbindelse med andre centrer, i hvilke forestillingerne om og viljes- impulserne til bevægelserne udarbejdes, og hvorfra de perifokale cen- trer — et eller flere — modtager ordren, som udløser den koordinerede impuls til bevægecentrerne. Bevægecentrerne er altså de laveste i orden, over dem står de perifokale, og over dem forestillingscentrerne, alle forbundne med hinanden ved associationsbaner.