Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

31 muskelgruppe. 2° Centret for hudfølelsen, der ligger i isselappen bag- ved centralfuren; også i dette er de forskellige hudpartiers følelse lokaliserede, dog ikke så skarpt som i bevægecentret; 3° Centret for lydindtryk i tindingelappen; 4° Centret for synsindtryk i nakkelappen; 5" Centret for lugte- (og smags-?) indtryk i dele af pandelappen og tindingelappen. Fra bevægecentret udgår der lange ledninger gennem de nedenfor liggende hjernedele, rygmarven og bevægenerverne ud til musklerne: fra sanseorganerne og det øvrige legeme sendes der andre lange led- ninger gennem følenerverne og videre ad samme vej som før nævnt til sanse- og følecentrerne. Disse lange ledninger kaldes projektions- banerne (se fig. 18). De regioner af hjernebarken, hvorfra de udgår, eller hvortil de går, udgør tilsammen omtrent en trediedel af hjerne- barken; fra de øvrige to trediedele udgår der meget færre projektions- baner. Det er derfor først og fremmest den første trediedel af hjerne- barken, der står i forbindelse med yderverdenen. Fra bevægecentrerne sendes den impuls til musklerne, som får dem til at trække sig sammen; men det er ikke disse centrer, som styrer muskelbevægelsernes afstemning efter det arbejde, der skal ud- føres. Skal hånden og armen sættes i bevægelse til at kløve brænde med en økse eller til at stryge en violin, er det de samme centrer, som fremkalder musklernes sammentrækning, men afstemningen af bevæ- gelserne, afpasningen af dem efter formålet varetages af andre centrer, der ialtfald tildels ligger i omegnen af bevægecentrerne og står i for- bindelse med dem ved ledninger. Denne nervefunktion kaldes ko- ordinationen, og den er for bevægelsernes vedkommende at paralelli- sere med associationen af sanseindtrykkene. Enhver, selv den siniple- ste bevægelse, er nemlig en sammensat akt, der, for at dens virkning skal kunne beregnes, kræver et velafstemt sammenspil af visse muskel- grupper og desuden en følelseskontrol. Selv en så simpel bevægelse som at fatte om en genstand med hånden kræver samvirken af bøje- nuisklerne og af strækkemusklerne, hvis bevægelsen ikke — som når et spæd barn fatter om en finger — skal blive pludselig, krampagtig. Koordinationscentrerne kaldes de perifokale centrer, og de står atter i forbindelse med andre centrer, i hvilke forestillingerne om og viljes- impulserne til bevægelserne udarbejdes, og hvorfra de perifokale cen- trer — et eller flere — modtager ordren, som udløser den koordinerede impuls til bevægecentrerne. Bevægecentrerne er altså de laveste i orden, over dem står de perifokale, og over dem forestillingscentrerne, alle forbundne med hinanden ved associationsbaner.