Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

32 Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.) Fig. 24. Store associationsstrøg fra pandelappen til isse-, nakke- og tindingelappen og fra pandelappen til tindingelappen. (Efter Villiger). På lignende måde optager føle- og sansecentrernes celler fra sanseorganerne og gennem følenerverne indtrykkene af de ydre på virkninger; men bearbejdelsen af disse til erindringsbilleder udføres af de i omegnen liggende perifokale centrer, som ved associationsbaner er knyttede sammen med centrerne fol- de højere forestillinger om indtrykkene og med de peii- fokale bevægelsescentrer. Alle disse associative og koordinerende virksomheder har deres organer i de to tre- djedele af hjernebarken, fra hv i l k e k u n få projektionsbaner udgår, men som indbyrdeser sammenknyttede med hinan- den og forbundne med bevæge-, sanse- og føleregionerne ved utallige kortere og længere associationsbaner. Disse dele af hjernebarken, der af Flechsig er kaldet de store associationscentrer, udgøres af den største del af pandelapperne (det forreste associationscen- trum) og af de sammenstø- dende dele af isse-, tindinge- og nakkelapperne, der ikke indtages af de allerede nævnte centrer (det bageste associa- tionscentrum). Associalionsbanerne — tilsammen liere kilometer i længde — er så talrige, at hver eneste hjernedel star i direkte eller indirekte forbin- delse med alle de andre. De gär (fig. 23 og 24) fra celle og cellegruppe til naboceller og cellegrupper i samme hjernevinding; fra vinding til vinding, fra hjernelap til hjernelap som store associationssirøg og endelig som forbindelsesbaner mellem de to hjernehalvdele gennem hjernebjælken. Hjernebjælken er i virkeligheden et eneste stort as- sociationsbundt. Endvidere er der associationsbaner til den lille hjerne og til mellemhjernens ganglier.