Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
De tætteste forbindelsestråde findes i hjernevindingerne inden-
for selve barklaget som strøg, der løber parallelt med hjernevindin-
gernes krumning, bl. a. de såkaldte tangentiallag. Mellem dem indfletter
sig trådene fra projektionsbanerne og de fra andre hjernedele kom-
mende associationstråde, der som en kost stråler ind i hver vinding
(se fig. 25). Tangentiallagene er ikke lige stærkt udviklede i alle
dele af barken. Der er kendsgerninger, der
taler for, at disse trådlag, især de i bar-
kens ydre halvdel, er associationsbaner for
de højeste psykiske funktioner; dette lag
er nemlig meget svagt udviklet hos idioter,
det er disse tråde, der først og fremmest
går til grunde både ved oldingens for-
standssvækkelse og i den »generelle lam-
hed«, en sygdom, der nedbryder netop de
højeste åndelige evner, samt ved de epilep-
tiske sindslidelser, som berøver sjælelivet
ethvert spor af menneskelighed.
Utvivlsomt forudsætter enhver bevidst
handling, iagttagelse eller forestillingsbear-
bejdelse en meget indviklet association, der
sætter store delé af hjernebarken i virk-
somhed; men på den anden side ved vi, at
1 . big. 25.
enkelte psykiske funktioner er i høj grad Lodret gennemsnit gennem en
specialiserede og lokaliserede. Bedst kend- hjernevinding, visende tangential-
skab haves til talefunktionernes lokali- lagene. (Efter Kaés). a. projekt-
sation og mekanik samt til
funktioner, hvorved mennesket
egne forestillinger og følelser
lige for andre mennesker og
alle de tionsbanernes udstråling i hjerne-
gør sine
forståe-
opfatter
vindingen, b. associationsbaner
fra vinding til vinding, c. det
ydre tangentiallag x det indre
tangentiallag.
andres.
Lyden af talen, som øret opfatter, ledes til høresansens centrum
i tindingelapperne (fig. 26 a) og derfra til det på venstre side tæt ved
hørecentret liggende (perifokale) centrum (A), i hvilket de akustiske
erindringsbilleder af ordene dannes og oplagres, centret for ordenes
lyd, som står i forbindelse med de højere centrer (B), i hvilke ordlyden
sammenknyttes med de fra andre sanser stammende billeder af tin-
genes egenskaber eller med begreberne til sammensatte forestillinger.
Den uvilkårlige lyst eller de edukative tilskyndelser til al efterligne
de udefra kommende lyd bevirker, at der fra centret for ordlydene
udgår impulser til bevægecentrerne for taleorganerne (m): læber, tunge,
gane, strube, åndedrætsmusklerne osv., som ved fortsatte forsøg og
Sund Skoleungdom.
3