Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

33 De tætteste forbindelsestråde findes i hjernevindingerne inden- for selve barklaget som strøg, der løber parallelt med hjernevindin- gernes krumning, bl. a. de såkaldte tangentiallag. Mellem dem indfletter sig trådene fra projektionsbanerne og de fra andre hjernedele kom- mende associationstråde, der som en kost stråler ind i hver vinding (se fig. 25). Tangentiallagene er ikke lige stærkt udviklede i alle dele af barken. Der er kendsgerninger, der taler for, at disse trådlag, især de i bar- kens ydre halvdel, er associationsbaner for de højeste psykiske funktioner; dette lag er nemlig meget svagt udviklet hos idioter, det er disse tråde, der først og fremmest går til grunde både ved oldingens for- standssvækkelse og i den »generelle lam- hed«, en sygdom, der nedbryder netop de højeste åndelige evner, samt ved de epilep- tiske sindslidelser, som berøver sjælelivet ethvert spor af menneskelighed. Utvivlsomt forudsætter enhver bevidst handling, iagttagelse eller forestillingsbear- bejdelse en meget indviklet association, der sætter store delé af hjernebarken i virk- somhed; men på den anden side ved vi, at 1 . big. 25. enkelte psykiske funktioner er i høj grad Lodret gennemsnit gennem en specialiserede og lokaliserede. Bedst kend- hjernevinding, visende tangential- skab haves til talefunktionernes lokali- lagene. (Efter Kaés). a. projekt- sation og mekanik samt til funktioner, hvorved mennesket egne forestillinger og følelser lige for andre mennesker og alle de tionsbanernes udstråling i hjerne- gør sine forståe- opfatter vindingen, b. associationsbaner fra vinding til vinding, c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag. andres. Lyden af talen, som øret opfatter, ledes til høresansens centrum i tindingelapperne (fig. 26 a) og derfra til det på venstre side tæt ved hørecentret liggende (perifokale) centrum (A), i hvilket de akustiske erindringsbilleder af ordene dannes og oplagres, centret for ordenes lyd, som står i forbindelse med de højere centrer (B), i hvilke ordlyden sammenknyttes med de fra andre sanser stammende billeder af tin- genes egenskaber eller med begreberne til sammensatte forestillinger. Den uvilkårlige lyst eller de edukative tilskyndelser til al efterligne de udefra kommende lyd bevirker, at der fra centret for ordlydene udgår impulser til bevægecentrerne for taleorganerne (m): læber, tunge, gane, strube, åndedrætsmusklerne osv., som ved fortsatte forsøg og Sund Skoleungdom. 3