Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
Umbildungen in Ohr und Sinn, und bediente mich der Sprache mit
Leichtigkeit zum Schwatzen und Schreibens. —
De senere tiders eksperimentelle pædagogiske studier peger i
samme retning. Alf. Lehmann siger, at abstraktionsevnen begynder
omtrent ved pubertetens indtræden, og først dermed begynder den
egentlige forståelse af grammatikens regler og matematikens formler.
Neumann belyser den svage abstraktionsevne forud for puberteten
på mangfoldig måde og siger, at i hver udviklingsperiode bør der for--
trinsvis bydes barnet de kundskaber og beskæftigelser, der svarer til
periodens særlige modtagelighed.
Puberteten er skellet i den unges skoleliv. Den stilstand af visse
åndelige funktioner, der ledsager dens udvikling, kan hos nogle være
kun ringe og kortvarig, så at den næsten ikke bemærkes i skolen,
men hos andre kan den ligge som en tyk tåge over flere skoleår. Om
end udviklingens hovedtræk er de samme, er forskellighederne i det
enkelte så store, at en klog ledelse af undervisningen skulde undgå at
skære alle over én kam. Men således går det trods tvedeling og
tredeling ikke. Der er mange elever, hvis både legemlige og åndelige
udvikling er langsom, og som skolen derfor kaster vrag på, skøndt
erfaringen viser, at en dårlig skoledreng ikke sjældent når videre
senere i livet end duksebænkens nobelgarde. Newton, Alex. Humboldt,
Ch. Darwin, Henrik Ibsen, Niels Finsen og mange andre gik ud af
skolen med middelmådighedens stempel på sig og er eksempler på
skolefolks ensidige målestok for eleverne. Af de hurtigt udviklede
går mange tilbunds i livets strøm. W. Ostwald gør (i »Berühmte
Männer«) opmærksom på, at det er de naturvidenskabeligt begavede,
som skolen hyppigt bedømmer skævt. Det hænger sammen med den
ensidige vægt, der endnu lægges på de filologiske fag og på hukom-
melsesarbejdet, og på den spekulative tænkning.
Der er et tidspunkt, da de unges evner har bedst af at ligge brak,
og da forcering gør skade; det er ved det 14de—15de år, undertiden
lige til det 16de. Ser man hen til, hvor hurtigt de, der senere i livet
kommer til studeringer, indhenter dem med den lange skolegang,
eller til den kendsgerning, at unge mænd fra landet eller fra arbejder-
standen, der ikke har brugt hjernen stærkt i uviklingsalderen, og ikke
lidlig har skullet fylde den med allehånde kundskaber, ofte vinder
frem foran den lærde skoles lærlinge, kunde det tale for, at det ikke
betaler sig at lægge stort arbejdspres på hjernen i udviklingsårene.
Glemsomheden for meget af det i skolen lærte, usikkerheden i simple
tankefunktioner som beregninger i hovedet, uselvstændigheden i ar-
bejde, der viser sig ved den overvættes trang til manuduktion og den
ringe evne til at forme tankerne i klart sprog, som hyppigt møder én