Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

45 Umbildungen in Ohr und Sinn, und bediente mich der Sprache mit Leichtigkeit zum Schwatzen und Schreibens. — De senere tiders eksperimentelle pædagogiske studier peger i samme retning. Alf. Lehmann siger, at abstraktionsevnen begynder omtrent ved pubertetens indtræden, og først dermed begynder den egentlige forståelse af grammatikens regler og matematikens formler. Neumann belyser den svage abstraktionsevne forud for puberteten på mangfoldig måde og siger, at i hver udviklingsperiode bør der for-- trinsvis bydes barnet de kundskaber og beskæftigelser, der svarer til periodens særlige modtagelighed. Puberteten er skellet i den unges skoleliv. Den stilstand af visse åndelige funktioner, der ledsager dens udvikling, kan hos nogle være kun ringe og kortvarig, så at den næsten ikke bemærkes i skolen, men hos andre kan den ligge som en tyk tåge over flere skoleår. Om end udviklingens hovedtræk er de samme, er forskellighederne i det enkelte så store, at en klog ledelse af undervisningen skulde undgå at skære alle over én kam. Men således går det trods tvedeling og tredeling ikke. Der er mange elever, hvis både legemlige og åndelige udvikling er langsom, og som skolen derfor kaster vrag på, skøndt erfaringen viser, at en dårlig skoledreng ikke sjældent når videre senere i livet end duksebænkens nobelgarde. Newton, Alex. Humboldt, Ch. Darwin, Henrik Ibsen, Niels Finsen og mange andre gik ud af skolen med middelmådighedens stempel på sig og er eksempler på skolefolks ensidige målestok for eleverne. Af de hurtigt udviklede går mange tilbunds i livets strøm. W. Ostwald gør (i »Berühmte Männer«) opmærksom på, at det er de naturvidenskabeligt begavede, som skolen hyppigt bedømmer skævt. Det hænger sammen med den ensidige vægt, der endnu lægges på de filologiske fag og på hukom- melsesarbejdet, og på den spekulative tænkning. Der er et tidspunkt, da de unges evner har bedst af at ligge brak, og da forcering gør skade; det er ved det 14de—15de år, undertiden lige til det 16de. Ser man hen til, hvor hurtigt de, der senere i livet kommer til studeringer, indhenter dem med den lange skolegang, eller til den kendsgerning, at unge mænd fra landet eller fra arbejder- standen, der ikke har brugt hjernen stærkt i uviklingsalderen, og ikke lidlig har skullet fylde den med allehånde kundskaber, ofte vinder frem foran den lærde skoles lærlinge, kunde det tale for, at det ikke betaler sig at lægge stort arbejdspres på hjernen i udviklingsårene. Glemsomheden for meget af det i skolen lærte, usikkerheden i simple tankefunktioner som beregninger i hovedet, uselvstændigheden i ar- bejde, der viser sig ved den overvættes trang til manuduktion og den ringe evne til at forme tankerne i klart sprog, som hyppigt møder én