Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

44 cla evnen til selvstændigt at samle sig om opgaver og fatte planer be- gynder. Alt taler for, at organet for de højeste og sammensatte asso- ciationer først begynder sin udvikling, nar pubertetsvæksten er helt eller næsten helt afsluttet, omtrent samtidig med fuldendelsen af det indre tangentiallag, organet for det lavere intellektuelle standpunkt, op over hvilket åndeligt uudviklede mennesker ikke hæver sig. Det spørgsmål rejser sig da, om det ikke er spildt arbejde, nar skolen vil gennemføre forskellig undervisning, der forudsætter evnen til med lethed at tumle abstrakte begreber, på et tidspunkt al de unges liv, da organet for den slags tænkning endnu er umodent, og om indarbejdelse af skæve, falske associationsbaner ikke let kan blive følgen deraf. Ja, den tanke ligger nær, at organet kan tage skade, og at dets senere funktion kan tabe i skarphed og sikkerhed ved for- søgene på førtidig at sætte det igang. laltfald vil det, hvis under- visningsplanen ikke er rettelig afstemt efter de intellektuelle organers udvikling, kunne ske, at udbyttet af den undervisning, der skulde lægge grunden for den senere fremgang, kun er »hul ved hul«, der sent eller aldrig bliver stoppede, og misforståelse på misforståelse, der spænder ben for fremskridtet. Dette gælder især den grammatikalske undervisning og en del af den matematiske. Om Grammatik har allerede John Locke sagt: »The right way of teaching language is by talking it into children and not by grammatical rules. Grammar has its place, but there is more stir about it than there needs, and those are tormented about is, tho whom it does not at all belong, viz. children«. Det er også vel værd at mindes, hvad Grundtvig har sagt: »Åndsfortærende og dræbende er ikke blot matematiker! og gramina- tiken, men alt betydeligt hovedbrud for mennesket i barnealderen, før hjernen med det øvrige legeme er ret udviklet«. — Hermed stem- mer også kendsgerninger, der taler for, at den afsluttende udvikling afgrænser sig snart om en snart om en anden gruppe evner, (»nascent periods«, St. Hall; »Alterneringen i udviklingen af de åndelige evner«, Meumann). I den alder, da associationsbanerne for abstraktioner er kun svagt udviklede, er intelligensen så meget mere modtagelig for det konkrete og anskuelige, for sprogtilegnelse gennem øret og for alt, hvad fantasien sættes i bevægelse af. Der er altså nok at arbejde med. Om sprogtilegnelsen foreligger der en interessant udtalelse af Goethe i Aus meinem Leben: »So hatte ich denn*) das Lateinische gelernt, wie das Deutsche, das Französische, das Englische, nur aus Gebrauch, ohne Regel und ohne Begriff. Wer den damaligen Zustand des Schulunterrichts kennt, wird nicht seltsam finden, dass ich die Gram- matik übersprang-----------ich behielt die Worte, ihre Bildungen und ') Han var 15 år dengang.