Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

43 og så længe de ikke er det, er de ubrugelige til ledning. 1 løbet af de første 8—9 levemåneder kommer der en stærk udvikling af dem: Af sanseledningerne kommer først banerne til lugt- og- smagscentret i orden, sidst banerne til hørecentret. Ledningsbanerne til kroppens, nakkens og øjnenes muskler kommer i stand allerede i den 1ste leve- måned, senere banerne for lemmernes store bevægelser, medens led- ningen til musklerne for de fine bevægelser, der forudsætter samspil mellem følelsen (beføling) og bevægelsen, først kommer i stand, når føleledningerne er farbare, ja meget senere i barndommen, først mel- lem det 8de og 10de år bliver de fuldt funktionsdygtige (Flechsig). De ekstremitetsbevægelser, som barnet først får herredømme over, er altså dem, der udføres af de store muskelgrupper, som ligger omkring de store led, de såkaldte fundamentale muskler. Ved disse bevægelser arbejder som oftest begge sider sammen, og barnet bruger fra først af begge hænder ved sin leg og syssel. Først senere kommer lednin- gen iorden til de små muskler i hånden, der udfører de fine bevægelser, og som lidt efter lidt bliver i stand til at virke hver for sig, de såkaldte accessoriske muskler. Denne udvikling begynder først i det 7de år og er nået til en vis afslutning ved det 10de. Accessoriske er foruden håndens (og fodens) muskler taleorganernes og de mimiske muskler. De accessoriske muskler er niere end de fundamentale redskaber for de åndelige funktioner. Efter at projektionsbanerne i det væsentlige er gjort farbare, udvik- les ledningen i associationsbanerne, først de baner, der knytter de to le- gemshalvdeles sanseorganer og bevægelser sammen. Udviklingen af as- sociationsbanerne strækker sig gennem hele barndommen og ungdom- men, ja langt ind i det senere liv. Dette gælder især de tangentiale sy- stemer af associationstråde i hjernevindingerne. I de første livsmåneder findes kun baner i det inderste tangentiallag, og det udvikler sig uaf- brudt, indtil det ved det 18de, 19de år har nået sin fulde udvikling. Det ydre trådlag tiltager kun lidt i trådantal og tykkelse i barndommen og gennem pubertetsårene, og er hos unge individer før puberteten næsten ikke udviklet (det samme er tilfældet hos primitive vilde folkeslag). Men efter pubertetens afslutning begynder der en stærk udvikling af det, stærkest i tyverne, og den fortsætter sig mindst til det 45de år. Det er først de kortere forbindelsestråde, der vokser ud, senere de længere. Tangentialfibrene i talecentret vokser rask indtil det Ilte år, derefter er der en svag vækst indtil det 33te år. (Kaés; Vulpius). Denne stærke vækst af associationstråde, der utvivlsomt står i de højeste åndelige evners tjeneste, begynder netop på det tidspunkt nf livet, da den store grøde i tanke- og følelseslivet står for døren, da trangen til at stille problemer og fordybe sig i deres løsning vågner,