Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

42 forrykkes. For det fuldt udviklede individ er dette farligt nok, og den hyppigste årsag til nervesvækkelse er sikkert arbejde, der er trodset igen- nem trætheden. Men for barnet og de unge er det tifold farligere, fordi deres intellektuelle organer skal ikke alene dække forbruget ved det jdede arbejde, men have ernæringsstof tilovers til at udvikle sig. Det gælder især under pubertetsvæksten, mest under den stærke højde- vækst; i den tid skal hjernen have ro, al forcering skal undgås, thi det voksende legeme forbruger så meget af ernæringsmaterialet, al kun forholdsvis ringe mængder bliver tilovers til at underholde livlig bjernevirksomhed, og den ulyst til intellektuelt arbejde, der som oftest kendetegner de unge i disse år, er organismens selvforsvar mod en naturstridig fordeling af ernæringsmaterialet. Efter akute sygdomme skal intellektuelt arbejde også hvile, indtil legemet helt har erstattet de tab, det har lidt. Sygdomsgiftene, blodet under disse sygdomme inde- holder, slår sig ofte just på nervevævet og forvolder svækket funktion, som vel i reglen udlignes, men kun hvis nervesystemet får arbejdsfri hvile og ro dertil ellers kommer der degeneration. Hjernens vækst og udvikling. Det nyfødte barns hjerne vejer ca. 380 gr., en voksen mands vejer ca. 1450 gr., altså mellem 3 og 4 gange så meget. Men allerede ved 7 års alderen har hjernen næsten nået den vægt, den har hos den voksne, og det er derfor klart, at den store åndelige udvikling, der efter den tid finder sted, skyldes en fremadskridende differentiering af hjernens væv og funktionel fuldkom- mengørelse. Ved fødslen er barnet et rygmarvsdyr o: alle dets vege- tative funktioner, dets følelse og bevægelser udløses gennem reflekser i rygmarven, og desuden er driftscent rerne tildels udviklede og virk- somme. Men den store hjerne ligger i dvale; når trangen til patte er tilfredsstillet, og intet pinligt indtryk når det spæde barn, sover det. Hjernens barklag anlægges som et ensartet lag af runde celler; i slutningen af fosterlivet deler det sig i 6 lag, men cellerne har endnu ikke fået deres endelige skikkelse, de er små og runde (kornceller), en form de hos idioter bevarer hele livet igennem. Den videre ud- vikling af de forskellige celleformer foregår helt og holdent efter føds- len, hele barnealderen igennem, helt ind i tyverne, ja måske meget længere. Ny celler dannes ikke, hjernebarkens ca. 3 milliarder celler (Donaldson) er som kornceller alle tilstede ved fødslen, mange af dem kommer dog aldrig til udvikling, men har ligget som grundlag for ånde- lige muligheder. Heller ikke er de store projektionsbaner til og fra hjernen fær- dige ved fodslen; kun meget få af axonerne er klædte med marvskede,