Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

47 Han opstillede denne lov: Jo højere i skolen en gruppe børn af en vis alder er rykket op, desto større vil middeltallene for dens mål og vægt være i forhold til hele aldersklassens middeltal, og jo mindre langt den er rykket frem i skolen, desto lavere vil gruppens middeltal for mål og vægt være. Da sociale og økonomiske forhold kan have indflydelse på bade den legemlige udvikling og på elevernes fremgang i skolen, delte han materialet i grupper efter forældrenes livsstilling, og det viste sig, at indenfor hver sådan gruppe bekræftede loven sig. Det samme var tilfældet, nar ban for at udelukke raceejendommeligheders ind- flydelse delte materialet i to dele, de store og de små individer. Porters undersøgelser er siden gentagne i forskellige lande og altid med samme resultat, så at lovens gyldighed må siges at være fastslået. En af de bedste undersøgelser blev i 1903 gjort af Dr. Rietz, den omfattede 20,400 elever i alderen 9—20 år fra gym- nasier og realskoler i Berlin. De ord, hvormed han sammenfatter sine resultater, er følgende: »Indenfor hver aldersklasse star for det meste de elever, der er legemligt bedst udviklede og tillige nået højest op i skolen, over gennemsnitsmålene for vægt og højde af den nær- meste ældre aldersklasse, medens de, der er utilfredsstillende bade i legemlig udvikling og i dygtighed hyppigst står langt under gennem- snitsmålene af den nærmeste yngre aldersklasse. I enhver alders- klasse er de normalt oprykkede elever de legemligt bedst udviklede, og de mindre dygtige står i legemlig henseende tilbage. Jo ældre en elev i en eller anden skoleklasse er i forhold til sine klassekammerater, desto længere står han tilbage for sine jævnaldrende i legemlig hen- seende«. Endvidere siger han: »Jeg er overbevist om, at man oftere end hidtil vilde finde, at årsagen til slappelse i en elevs arbejds- kraft ligger i en svækkelse af hans legemlige kræfter, hvis man kun skænkede dette sidste forhold samme opmærksomhed som det første. Det vilde da hyppigt vise sig, at træg opfattelse og tankegang ikke er tegn på dovenskab, men må opfattes som en ytring af den ubestemte følelse af legemlig ulyst, som eleven ikke er klar over selv.« Dette er næsten ord til andet det samme som Meumann skriver: Den nyere psykologi, fysiologi og patologi helder mere og mere til den mening, at dovenskab er noget sygeligt; om et trægt barn må man formene, at det lider af bestemte organiske forstyrrelser. År- sagei ne til dovenskaben synes især at ligge i en svaghed af viljen og opmærksomheden eller i en sjælelig depression, der altid synes at stamme fra legemlige anomalier«. Poiters lov far yderligere bekræftelse derved, at eleverne i hjælpe-