Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

85 Der bør ikke lægges nogen tvang på eleverne i frikvartererne, sålænge de ikke gør optøjer eller tilføjer hinanden skade, og i op- fattelsen af, hvad optøjer er, skal den, der har opsyn på legepladsen, søge at se med de unges øjne, ikke som en gnaven alvorsmand. Ele- verne skal have lov til at tumle sig af hjertens lyst og skrige op, som børn nu engang gør det. Skulde der være tale om at udøve tvang, skulde det være på de ældste elever i den højere skole, der sædvan- ligen optræder på legepladsen, som om de var i 1ste parket. Fra Tyskland er der indført til os i en enkelt skole massegymnastik under kommando i et af frikvartererne; det er et misbrug af fritiden, fordi gymnastik, især under kommando, trætter. Og eleverne er ikke glade derved; de ældres ansigter og måden, hvorpå de deltager i disse øvel- ser, udtrykker ulyst og lede. Om fritidernes længde er der afvigende meninger; kortere tid end 10 minutter mellem hver lektion paa 40—45 (—50) minutter er uri- melig, da der går en ikke så ringe del af tiden tabt med at gå ned og op. En af fritiderne i dagens midte skal være 20—25 minutter, for at ele- verne kan få tid til at spise frokost. Man har tilrådet at lade fritider- nes længde stige i dagens løb, og da ifølge Kraepelins forsøg den styr- kende virkning af hviletider tager af med den fremadskridende træt- hed, er der god fornuft deri. I en 5 timers skoledag kunde da fri- tiderne være 5, 10, 15, 20 minutter; selvfølgelig må da skolefrokosten ikke spises i den længste fritid. De yngste klasser må have hyppigere fritider, et større for hver hel klokketime, et mindre mellem hver halve time. Et lille ophold i lektionstiden, under hvilket eleverne står op, gør nogle armbevægelser eller synger en sang — for åbne vin- duer — er meget at tilråde i skrivetimen og ved lignende arbejde. Alle eleverne skal forlade skolestuen i frikvarteret og gå ned på legepladsen. (Er ordensduksen ikke en atavisme, hvis væsentligste funktion er den negative: ikke at gå ned på legepladsen?) For ae svagelige børn må der i skolen være et lunt opholdssted; forkølede børn og rekonvalescenter skulde skolen sende hjem. Til ophold i dårligt vejr skal der være et overdækket ly; desværre kender vi ikke »le préau convert«, der altid findes i skolerne i Frankrig og i det fransktalende Schweits. Skoler, der slet ikke har en legeplads, skulde forbydes. Al lektielæsning i frikvarteret må modarbejdes. At straffe med tilbageholdelse fra legepladsen i fritiderne eller benyttelse af fri- kvarteret til at give børn, der er tilbage i et fag, en ekstralektion, er simpelthen en pædagogisk forbrydelse — og en dumhed ovenikøbet. Ti børnenes ydelse i den efterfølgende lektion bliver selvfølgelig for- ringet, når fritiden berøves dem.