Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
I følge Selter har man i Preussen og Bayern fornylig ophævet års-
eksaminerne; i Würtemberg fritages alle elever med tilfredsstillende
årskarakter for årseksamen I Østrig er ved forordning 1908 eksami-
nationsstoffet ved studentereksamen betydelig nedsat, særlig hukom-
melsesstoffet. Alt dette viser, at troen på eksaminernes nødvendighed
er ved at rokkes. Undervisningsministeriets Bekendtgørelse 1. 10.
1906 og Anordning af 28. Nov. 1911, der omhandler årskarakterer og
tillader udskydelse af enkelte fag ved den mundtlige afgangseksamen,
er et tilløb til at flytte afgørelsen af elevernes modenhed og duelig-
hed fra eksamensudfaldet til lærernes bedømmelse — men kun et
tilløb. Den sidste ministerielle bekendtgørelse af 23. 5. 1916 går end-
da i retning af forøgelse af eksaminationens omfang.
Om afgangseksaminernes uundværlighed kan der diskuteres;
men om årseksaminernes urimelighed nærer jeg ingen tvivl. Disse
prøver i en af tilhørere og elever overfyldt skolestue med lærere, der
ikke er sig selv, og med nervøse elever, med uro og forstyrrelser, oven-
ikøbet om sommeren, er en parodi, men ingen virkelig prøve. Og
denne forestilling gives endog med forskolens småbørn! Når års-
eksaminerne ovenikøbet kan skade eleverne og utvivlsomt altid ska-
der de nervøse*) og svagelige, var det klogest at lade dem fare.
KAPITEL IX.
Frikvartererne.
Fritiderne mellem lektionerne, der er hviletider for hjernen etter
det intellektuelle arbejde og for øjet efter nærarbejdet, skal bruges
til tvangløs legemsbevægelse i fri luft, for at rask blodomløb og dybt
åndedræt kan alløse trægheden i disse funktioner, som indfinder sig
under elevernes stille sidden paa skolebænken især ved skriftligt ar-
bejde i foroverbøjet stilling. Da den sugning, som indåndingsbevægel-
serne udøver på blodet i blodårerne, er den væsentligste drivkraft for
blodet tilbage I il højre hjerte, stagnerer blodet i bækkenet og bug-
hulen, når åndedrættet under lektionens legemsro afflades. De store
blodårer udspændes, og den trang til at strække sig, som kan gribe
en elev i timen, er en refleksakt fra nerverne i de overfyldte årer for
at drive blodet ud af dem, ikke en uvornhed, der skal påtales.
Frikvarteret er også nødvendigt for en grundig udluftning af
skolestuen, idet selv de bedste ventilationssystemer ikke formår at
holde luften helt god (se ventilationen).
*) De bør aldrig gå op til en eksamen, sålænge de er i udviklingsårene.