Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EMW!WiMifflnfflfflMMMfflfniM
mimitinm
onffi™mTmfflmmrnrn^^
floden sædvanligvis fra December til Maj er spærret af Is, har man i
denne Periode erstattet Ruten med en anden Linie, som udgaar fra den
kanadiske Atlanterhavshavn, St. John, N. B., hvortil der altid er uhindret
Adgang. Efter denne Udvidelse af Rutenettet omfatter Farten paa Nord-
amerika nu Anløb af følgende Havne regnet fra Nord til Syd: Montreal
—Halifax—St. John, N. B.—Portland, Me.—Boston—New York—Phila-
delphia—Baltimore—Newport News—Norfolk, Va.,—Savannah—New
Orleans—Galveston og Houston.
Jævnsides med Udviklingen paa den nordlige Del af det amerikanske
Fastland er gaaet en tilsvarende Landvinding i Sydamerika. Allerede i
1907 var det første Skridt gjort til at aabne en direkte Rute paa Argent
tina, og i Efteraaret 1914 optoges Santos og Rio de Janeiro som Anløbs
havne. Krigsforholdenes Udvikling bevirkede imidlertid, at denne Rute
i Krigens Løb ganske maatte indstilles, og da Freden var genoprettet, og
der igen skulde handles, havde man bl. a. ikke ganske den nødvendige
Tonnage disponibel til paa effektiv Maade at skabe en fast Forbindelse.
Aarene gik derfor og først i 1923 blev Ruten etableret med al mulig
Styrke. Fra Buenos Aires, Santos, Rio de Janeiro og Bahia gaar nu gen-
nemsnitlig hver fjortende Dag et af Selskabets store moderne Motor-
skibe direkte til Kjøbenhavn, som derigennem har faaet en fortrinlig
Forbindelse med Kaffens Hovedhjemsted, Brasilien, og ad denne Rute
hjemfører Danmark ogsaa sit Forbrug af Madeira, idet Skibene paa
Hjemrejsen anløber Funchal.
Ved Tilstedeværelsen af alle de i dette Kapitel nævnte oversøiske
Ruter er det nu muligt fra det vestligste Nordamerika og sydligste
Sydamerika at faa sendt Varer paa gennemgaaende Konnossement til
næsten alle Byer i det nordlige Europa, uden at Afskiberen eller Mod-
tageren er besværet med Omladningen eller Videretransporten de for#
skellige Steder; alt foregaar under »Det forenede Dampskibs#Selskab«s
Auspicier, og fra de fjerneste Egne glider der derfor en stadig Strøm
af Varer med Selskabets Skibe indover Kjøbenhavn for derfra at spredes
ud over alle Dele af Skandinavien og Østersølandene. Den Transithan#
del, som i Virkeligheden er et af Frihavnens Hovedformaal, tilføres den
da i rigt Maal af »Det forenede Dampskibs#Selskab«, for hvis hele
106