Maaleteknik

 103 Vi vil nu belyse det anførte ved nogle typiske Eksempler. Eks. 1. Bestemmelse af Inertimomentet for en Ring. Lad Opgaven være at bestemme Inertimomentet for en Ring som den i Fig. 23 antydede. Ved at danne Integralet «2 1= J her2 • 2 nrdr Ri hvor c er Tætheden, faas for Inerti- momentet Udtrykket Fig. 23. Dette Udtryk vilde det ikke være praktisk at bygge en Maaling paa. Del omskrives til Z = V2 C • h 7T (R22 — tf?) (J?22 + R^) = 1/2P' W + *12)> hvor P er Ringens Masse. Bestemmelsen af I er ved den sidste Teori ført tilbage til en Vejning og Lo Længdemaalinger. Vi kan nu antage, at der for Bestemmelsen af I er fore- skrevet en Tolerans paa 1,5 °/oo- Vi vælger en Sikkerheds- faktor 2 og skal altsaa opnaa en overslagsmæssig Tolerans paa ca. 0,7 °/00. Da der bliver tre Enkeltmaalinger i Bestem- melsen, maa Usikkerhedsbidragenes Sum altsaa blive 0,7 X I 3 = ca. 1,2 °/oo, saafremt Bidragene gøres lige store, hvad vi tilsigter. Til hvert bliver der følgelig ca. 0,4 °/Oo- Idet vi nu ved, at Ringens Diametre er ca. 5 og 7 cm., ses det straks, at disse Diametre ikke vil kunne udmaales med en Skydelære, selv om denne har en Nonius, der tillader Aflæsning med 1/2o rnm Nøjagtighed. Den relative Usikker- hed paa Bestemmelsen af den største Diameter vilde alene blive 1:1400 altsaa nær ved 1 °/Oo- Vi maa derfor benytte et nøjagtigere Maaleapparat, og el saadant haves i Bøjlemaalel — et Skruemikrometer, der spænder over større Dimensioner end de sædvanlige Mikrometre. Vi vil være paa den sikre Side i vort Overslag, naar vi regner, at dette Apparat tillader en Bestemmelse af den ydre Diameter med ^too mm Sikker-