Maaleteknik

—__--- - - - - __ --------------------- . 104 hed. Den indre Diameter faar vi herefter bedst ved al maale d = R2 — Z?i ved Hjælp af et Skruemikrometer bestemt til Maaling af Vægtykkelsen i Rør. Vi tør regne, at Sikkerheden paa Be- stemmelsen ved dette Redskab er noget større end Sikker- heden paa Bestemmelsen af /?2, for Eks. ca. 3/1000 mm. Naar og d bestemmes ved de her anførte Apparater, vil Længde- maalingerne være valgt med rimelig Sikkerhed. Dette vil ses, naar vi danner Udtrykket for Resultatets Usikkerhed, som faas af /= | p • (2/?22 — 2R2d + d2) p ■ R.f — pR2d (d lille mod Z?2) der giver 41 = JR2 d_ dd dp I R2 R2 d p og følgelig I 7000 H 7 ’ 1000 ' p' De to Længdemaalinger giver altsaa praktisk set lige store Bidrag til Usikkerheden, saaledes som det tilsigtes. Tilovers til Vejningen bliver der nu 0,5 %0- Vægten af den betragtede Ring var 300 gr. 0,5 %0 heraf er 0,15 gr., altsaa over Vio gr- Del betyder, at Vejningen, til Trods for al Længdemaalingerne nærmest maatte være Præcisionsmaalinger, kun behøver al være ganske grov. En almindelig god Butiksvægt (til ca. 1 kg) vil kunne anvendes. Hvis en finere Vægt benyttes, kan man i hvert Fald spare sig den nøjagtigere Bestemmelse af Lige- vægtsstillingerne ved Svingningsforsøg, og Interpolation bliver ganske overflødig. Anm. Overslaget er i visse Henseender lærerigt. /’ Afhængighed af R2 kan betragtes som givet ved I = pR*, hvoraf følger, at R^ dRo Bidrag til Usikkerheden bliver 2 ~ö~. Usikkerheden paa d gør sig, rt2 som vi skal lære nedenfor, gældende med et Beløb, der er mul-