Maaleteknik

 42 °1 +°2 4“ • • •°» Om ~ n faas for Middeltallets praktiske Grænseusikkerhed z/o + z/o-J-... z/o (/i Gange)_Jo (JOmJp = — T7=- i r— 7j| n V n Middeltallets praktiske Grænseusikkerhed er altsaa den enkelte Iagttagelses praktiske Grænseusikkerhed divideret med Kvadrat- roden af Antallet af Gentagelser. Forudsætningen herfor er blot den, at hver Gentagelses Afvigelse fra den rigtige Værdi tør betragtes som praktisk set uafhængig af alle de øvriges. Vi faar hyppigt Brug for den udledte Formel i Overslag over Resultatets Usikkerhed, da Resultatet ikke sjældent bestem- mes ved Middeltal for de indgaaende Iagttagelser. Valg af Sikkerhedsfaktor. Naar Resultatets teoretiske Grænseusikkerhed paa den nu angivne Maade reduceres til samme Sandsynlighed som Grænseusikkerheden lor den en- kelte Iagttagelse, kan den Sikkerhedsfaktor, hvormed der maa regnes, vælges ganske uafhængigt af de ingaaende Iagt- tagelsers Antal. Hvilken Sikkerhedsfaktor, man vil arbejde med, af- hænger af Opgavens Natur, hvor rigoristisk Kravel er til Opnaaelsen af den opgivne Nøjagtighed, hvilke Arler at Iagttagelser, man har med at gøre, Kendskaber! til lagt- tagelsesusikkerhedens Natur m. m. Del vil altsaa være umu- ligt al anføre nogen almindelig Værdi (or Sikkerhedsfaktoren. Som Eksempel skal blot anføres, at man i det elektriske Justervæsen som oftest vistnok vil søge at arbejde med en Faktor paa 2 til 3 — altsaa bestræbe sig for at uddanne Maalemetoderne saaledes, at de yder en Sikkerhed 2—3 Gange større end den Nøjagtighed, der kræves i Maalingen. Overslag over Grænseusikkerheden paa Grundlag af de en- kelte Iagttagelsers Middelusikkerhed. Det er let at se, at man og- saa vilde kunne slaa ind paa en anden Vej end den ovenfor fulgte i Overslaget over Resultatets praktiske Grænseusikkerhed, idet man ud-