Maaleteknik

Fejlen, vi begaar ved at regne med /=—, er altsaa <>2--»i °1 0^02 Dette Led bliver kun Nul’ hvis O2 = ox, altsaa hvis Væsken, vi maaler paa, har væsentlig samme Vægtfylde som Vand. Skjulte Iagttagelser. En Usikkerhedskilde som o0 i vort Eksempel glemmes saa meget lettere, som man sjældent vil anføre o0 i Udtrykket for Resultatet, og det jo dog er dette Ud- tryk, vi i Almindelighed gaar ud fra ved Opstilling af Over- slaget over Usikkerheden. o0 er, hvad man kunde kalde en skjult Iagttagelse. Skjulte Iagttagelser, der er Kilder lil Usikkerhed, forekommer ikke sjældent. Nulpunktsiagttagelsen paa et Viserinstrument er en saadan. Saa længe ingen Nul- punktsfejl er til Stede, behøver man vel næppe at regne med nogen kendelig Usikkerhed fra denne Side; men i det Øjeblik, Systemet faar en Nulpunktsfejl, gør Nulpunktsiagttagelsen sig gældende lige saa vel som Udslagsiagttagelsen. Ved Bestem- melsen af enhver Størrelse, der i væsentlig Grad afhænger af et eller andet Forhold, for Eks. Temperaturen, maa dette Forhold karakteriseres, hvad der i Almindelighed sker ved en Maahng eller Iagttagelse. Denne Iagttagelse kan betragtes som en skjult Iagttagelse, hvis Usikkerhedsbidrag ikke maa glem- mes i Overslaget. Af Hensyn til Regnskabet med Usikkerheden kunde der derfor være Grund til at medtage denne og andre skjulte Iagttagelser i Udtrykket for Resultatet, saaledes som del nedenfor ska] antydes. C. Den relative lagttagelsesusikkerheds Uafhængig- hed af Enheden. Lad os antage, at vi maaler en stor Mod- stand (f. Eks. 100 200 Ohm) ved at indskyde den i en Strømkres, der iøvrigt kun indeholder et Milliamperemeter og J. Hartmann: Maaleteknik.