Maskinlære

104 Herved kan ogsaa opnaaes en Fordeling af Arbejdet til flere Aksler paa en simpel Maade, idet Tovene fra Hovedakslen for- deles til Skiver paa de drevne Aksler. Disse kunne ligge i forskjellige Etager i Bygningen, Tovløbene blive da skråa i forskjellig Grad. Skraa Tovløb kunne godt bruges, derimod ikke lodrette, thi vel har Tovet nogen Elasticitet, men det er dog væsentligt Nedsænkningen paa Grund af Egenvægten, der tjener til at vedligeholde Spændingen, og derfor maa den horizontale Afstand mellem Skiverne ikke være for lille, helst over 6—8m. Som störst i* Afstand kan sættes 20—25m. Rillernes Form er, som Figuren viser, saaledes, at Tovet hviler paa Siderne deraf, og derved udøver et større Tryk og faar større Friktion, end hvis det hvilede i Bunden af Rillen. Siderne maa dog ikke være saa stejle, at Tovet klemmes fast, thi derved vilde lides et Arbejdstab. Hvis et Tov føres over Lederuller, gjøres derimod Rillerne i denne saa store, at Tovet kan livile paa Bunden, der gives halvcirkelformigt Tværsnit. Sædvanlig tages ß nær ved 45°. Det er af Vigtighed, at alle Tovene mellem de samme 2 Aksler ligge paa s am m e B adius af Skiverne, altsaa synke lige dybt ned i Rillerne, i modsat Fald ville nogle af Tovene nødvendigvis glide og derved give Arbejdstab. Rillernemaa derfor være nøjagtig drejede eller fræsede til samme Form, Tovene maa være lige tykke og lige stramme. Det sidste er ogsaa nødvendigt, for at de alle kunne føre lige meget Arbejde. Sammensplejsningen af Enderne maa ske saaledes, at dette Sted ikke bliver tykkere end det øvrige Tov. Der regnes at medgaa 3m Tov til Splejsningen. Tovene smøres under Brugen med en særlig Smørelse. Ligesom Remme taale de ikke Vejrligets Indflydelse og kunne derfor kun bruges under Tag. Spændingerne P og p kunne beregnes ligesom for Remme, naar Q kjendes, kun maa der istedetfor tt sættes P . Æ . ß ’ sin — 4~ p cos For tt kan sættes ca. 0.20. P og p blive efter denne Be- regning mindre end for en tilsvarende Kem, hvor man havde