Maskinlære

148 paa, nemlig en Krumtap med svingende retliniet Styring, som det undertiden bruges til smaa Høvlemaskiner o. Ign. Stangen, der fører Staalet, fastgjores til Styringen i D. Herved op- naaes, at Staalet faar en langsom Fremgang, nemlig medens Banen B.å B, Br gjennemløbes, og en hurtig Tilbagegang, nemlig medens den lille Bue B1BiBz gjennemløbes. For den vilkaarlige Krumtapstilling AB under Fremgangen kan Hastig- heden Bv = v efter Tangenten opløses i én efter Styringens Længde og en anden parallel med den Retning, hvori Staalet bevæger sig. (Stangen fra D til Staalet tænkes at være lang.) Denne sidste maa da netop være Komposanten af Styringens Hastighed i Punktet B parallel med Staalets Bevægelsesretning B<\, og ved at drage Cvx samt en Linie gjennem Bv. findes den SBgte Hastighed C1 = Dcv Paa lignende Maade er Hastigheden c2 for samme Stilling af Styringen under Til- bagevejen funden paa Figuren. Ved at udfore den samme Konstruktion for et tilstrækkeligt Antal Punkter, og derefter afsætte I)lDt = Længden af den retliniede Bevægelse samt i hvert Punkt afsætte Ordinater = de tilsvarende Hastigheder, findes Kurven 7)2c1D1 for Fremgangen og I\c2D2 for Til- bagegangen. Det sees, at for Fremgangen er Hastigheden paa en stor Del af Banen ikke langt fra at være konstant, hvad der netop ogsaa ønskes. * : Massernes Indflydelse. Betragtes atter den alminde- lige Krumtapmekanisme, og lades foreløbig Massernes Virkning ude af Betragtning, vil man let af Trykket jaa Stemplet kunne finde Trykket .£aa . Krumtagpinden i den vilkaarlige Stilling. Er Stempeldifferenstrykket Q, bliver Trykket i Plejlstangen = (Fig- 167), og samme Tryk virker paa Krumtappinden. vUb kJ Trykket paa denne har altsaa en Horisontalkomposant, der netop er = Stempeldifferenstrykket Q. Dette Tryk vil dog modificeres paa Grund af de i Stempel Steinpelstang, Krydshoved og Plejlstang indeholdte Masser, der jo skulle sættes igang og standses for hvert Slag. Akcellera- tionen paa disse Dele er iflg, (103)