Maskinlære

149 v* 2 / , R ~ \ p — jy ( COS <Z —|— -y COS 2 g I og, kaldes de nævnte Deles samlede Masser M, faaes den hele til deres Bevægelse fornødne Kraft, der optræder som Mod- stand mod Bevægelsen, r, ™ Mv2 ( R ~ p = Mp = —p-jcosa-^ y cos 2 a I ... (lOo) (Idet Plej Istangens Masse er regnet med i M, er der jo kun taget Hensyn til dens Bevægelse i Stempelstangens Ret- ning. Dens Bevægelse vinkelret derpaa, Svingningen eller Pidskningen» skal der lier ses bort fra.) P vi] skifte Fortegn i Løbet af Slaget. I Begyndelsen, saalænge Hastigheden er voksende, er den positiv og virker da imod Bevægelsen, idet Masserne gjore Modstand mod at akcelereres, men henimod Slutningen af Slaget, naar Hastig- heden aftager, og Masserne skulle standses, virker P med Be- vægelsen , idet Masserne stræbe at fortsætte deres Bevægelse. Formlen giver da P negativ. Overgangen sker med P = O for den Værdi af «, som svarer til cmaks. Kaldes nu det Differenstryk, der f. Eks. ved en Damp- maskine virker med Bevægelsen, Q, vil Horisontaltrykket paa Krumtappen blive Q — 12. Ved Pumper, Blæsere og Luftkompressorer virker Q imod Bevægelsen; regnes den positiv i denne Retning, vil man faa Horisontalkraften paa Krumtappen = Q P. Det samme gjælder f. Eks. Vekselsave og overhovedet Maskiner, hvor en Krumtapmekanisme overfører Arbejde fra Krumtappen til frem- og tilbagegaaende Masser. — / . <' * For at undersøge, hvorledes dette Tryk varierer i Løbet af Slaget, benyttes den grafiske Fremstilling. Eksempelvis skal lier betragtes en Dampmaskine. Fig. 171 viser Indikator- diagrammerne. fra de 2 Sider af Cylindren. For Tydeligheds Skyld ere de Dele af Kurverne, som svare til Trykkene paa de 2 Sider af Stemplet under Bevægelsen i Pilens Retning, tegnede med tykkere Linier. Heraf faaes Differensdiagrammet ACJDB (Fig. 172) for Bevægelsen i Pilens Retning. Ordinaterne over Aksen angive drivende Tryk, under Aksen Modtryk.