Haandbog For Bygmestre, Haandværkere Og Entreprenører
Forfatter: C. E. O. Petersen
År: 1915
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 200
UDK: 690 Pet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______ _________ __________ _____________________..
Mathematik.
59
_____ ______________ _______
En Trekants Sider forholder sig til him
anden som sinus af deres modstaaende
Vinkler.
Ex.: C : A ■= sin c : sin a;
A X sin c
sin a
sinus z/ ” -to er i
Søges f. Ex. cosinus 117° 48’, som, da Vinklen er over 900 og
saaledes ligger i andet Kvadrant, maa være negativ, tages først dens Supple«
ment eller 180°117° 48’= 62° 12’; cosinus 62° 12’ er efter det;foregaa=
ende sinus til Komplementvinkelen eller 90° 4- 62° 12’ = 27° 48’; og
n 464J + 21 = 0,4664.
Ex.: I hosstaaende Trekant (Fig. 9)
søges c; alle Siderne er kendt, følgelig:
A2+B24-C2 322 + 3624- 532_
cos c — 2 A B ~ 2 X 32 X 36
1024 + 1296 4- 2809 __ 2320 4- 2809
2304 ~ 2304
(4- 489) : 2304 = 4- 0,2122 = cos c.
Tabellen giver for 0,2122 sinus 12° 15’,
altsaa cosinus 77° 45’ med Fortegn-i-, føk
gelig i 2det Kvadrant; Zc er derfor 180° 4- 77° 45’ = 102° 15 .
Ogsaa ved trigonometriske Beregninger frembyder Anvendelsen af Lo*
garitmer væsentlige Lettelser, idet der som Regel vil være adskillige Muh
tiplikationer og Divisioner med flercifrede Tal, ligesom Roduddragning og
Potensopløftning at udføre. Logaritmerne til Vinkelfunktionerne tages da
som til andre Tal, og Regningerne reduceres som nævnt under Regning
med Logaritmer. I de større Logaritmetabeller som J. de la Landes og Houels
findes Tavler med Logaritmerne til Vinkelfunktionerne fra Minut til Minut.
_________
XIII. Regnestokken
danner et meget væsentligt Hjælpemiddel ved alle tekniske Beregninger.
Dens Indretning grunder sig paa de logaritmiske Længders Egenskaber og
indbyrdes Forhold. Ligesom ved Regning med Logaritmerne tages i første
Række kun Hensyn til Mantissen, medens Karakteristiken tildels lades ude
af Betragtning og bestemmes særskilt.
Tager vi for os en almindelig Meterstok, delt som den sædvanlig er i
Decimeter, Centimeter og Millimeter, kan vi med Tallene i Talrækken 1, 2,
3, 4, 5 osv. betegne enhver af Milimeterstregerne fra 1—1000. Har vi to
saadanne Stokke og forskyder dem for hinanden, kan vi derved addere og