Belysningsteknikkens historiske Udvikling

28 Argand- pen kendte Argandprincip — en ringformet Bræn- brændere. (|er mej indvendig Lufttilførsel og et Flammen omgivende Glas for at regulere denne og bedre vedligeholde dens Form — var man istand til at faa en enkelt Brænder til at afgive væsentlig mere Lys, end Tilfældet var med den simple Snit- eller Fiskehalebrænder. Men større Lysmængder end omtrent en Snes Normallys lod sig vanskeligt fremstille ved det enkelte Blus. Skulde større Lysmængder udvikles, maatte det ske ved sam- tidig Anvendelse af en Mængde Blus. Siemens Først med den af Tyskeren Fr. Siemens i Regenerativ- Aaret 1879 konstruerede saakaldte Regenerativ- iampe. jampe lykkedes det at løse den dobbelte Opgave: fra en enkelt Flamme at udsende betydeligt større Lysmængder og samtidig i høj Grad at forøge Lampens Økonomi. Det her anvendte Princip er det samme som i Regenerativovnene — f. Eks. til Glassmeltning, Staalfremstilling og. lign. — har muliggjort med langt mindre Brændsels- forbrug end lidligere at naa betydeligt højere Temperaturer, idet man anvender de varme For- brændingsprodukter til at forvarme saavel Gas- sen som den til Forbrændingen anvendte Luft. Siemenslamperne, som konstrueredes til at levere indtil 700 Normallys, var vel temmelig dyre og ret klodsede Apparater, men de betød dog et be- tydeligt Fremskridt for det, man tidligere havde haft, og de virkede i høj Grad ansporende til fortsat Arbejde paa dette Omraade. Navnlig efter at man havde lært at konstruere Lamper med nedadbrændende Flamme, saakaldte Invertlam- per, fik de stor Betydning. Som typiske Eksempler