Belysningsteknikkens historiske Udvikling

29 paa Lamper af denne Art kan nævnes Wenham- Wenham- lampen og den Siemens’ske Fladbrænderlampe. lampen. En anden Vej at gaa for at forbedre Gas- belysningen blev ogsaa samtidig forsøgt, nemlig at forøge Gassens Lysstyrke betydeligt. Det er Karburering. ikke alle Gassens Bestanddele, som er stærkt ly- sende, hovedsagelig er dette Tilfældet med nogle enkelte Kulbrinter, og ved paa Gasværket at til- sætte ved Fyldningen af Retorterne visse Kulsor- ter — Gandlekul -—, som giver særlig lysende Gas, kan Lysstyrken forøges betydeligt. Det sam- me kan gøres ved, lige inden Gassen gaar til Brænderen, at lade den stryge hen over et Lag af flydende Kulbrinter og mætte sig med deres Dampe: dette er f. Eks. gjort ved Albocarbon- Albocarbon- lampen, hvor Gassen passerer henover smeltet lamPen- Naftalin og derved bliver betydelig mere lyskraftig end før. Dette var omtrent de Lampekonstruktioner, som stod til Gasteknikernes Raadighed paa det Tidspunkt i Slutningen af 80’erne, da det elek- triske Lys begyndte at trænge frem og hurtigt blev en saa alvorlig Konkurrent for Belysnings- gassen, at man i vide Kredse spaaede, at denne hurtigt vilde blive ganske fortrængl deraf. Det elektriske Lys havde jo nemlig ikke faa Fordele fremfor Gassen: først og fremmest var der jo ikke med Lysfrembringelsen forbundet nogen Forurening eller væsentlig Opvarmning af Luften i Rummet, hvad der jo er uundgaaeligt ved Gas; Farven af det Lys, det udsendte, var smukkere end Lyset fra nogen af de da anvendte Gaslamper; de elektriske Ledninger var væsentlig lettere at