Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

24 Meget store Jernhjul vilde faae en betydelig Vægl i Arme, uden tilsvarende ForOgelse af Svinghjulsvirkningen, fordi Armenes Bevægelse er saa langsom. Man forelrækker da stundom at ophænge (suspendere) Ringen i forholdsviis tynde Stænger af smedet Jern (Fig. 5), og Vandhjulet faaer isaafald Navn af SuspensiojshjuL Der ere 3 for- skjellige Slags Stænger: de vigtigste og stærkeste ere de saakaldte Radialstænger, af hvilke de nederste egenlig bære Hjulkrandsen. Naar de, som b Fig. 5 viser, istedetfor at gaae efter Radius, ligge krydsviis frem og tilbage, ville de give en fastere Forbindelse, idet de forhindre, at Ringen kan dreje sig lidt, uden at Axlen fol ger med. Bag disse Stænger gaae tyndere saakaldte Diagonalstænger paaskraa, to og to krydsviis, stedse fra den ene Ring til den anden Ende af Axlen, for at forhindre Hjulet fra at slaae. Endeligen ere tynde saakaldte Periferistænger c spændte paaskraa, alle i samme Retning, fra den ene Ring til den anden, for at forhindre en Vridning, hvorved den Ring, som horer til Tandhjulet og altsaa trækker Lasten, bliver tilbage, den anden iler forud. I Bendorf paa den hojre Rhinbred, lidt nedenfor Coblenz, findes et Suspensions- hjul paa 44 Fods Diameter. Det er et Sidehjul, men burde vel bedre have været et Overfaldshjul og altsaa noget mindre. Vandhjul af Træ og Jern i Forening, hvorved der naturligviis ikke sigtes til Brugen af Jernbolte odl. i Træhjul, kunne bygges paa flere Maader. Man kan saaledes undertiden finde Træskovler i Jernhjul; de ere endeel billigere end Jernskovler og kunne ikke skade Nøjagtigheden af Hjulet. Omvendt finder man ogsaa Træhjul med Jernskovler, som veje mere, tage langt mindre Plads op og derfor kunne staae saa meget tættere, eller idetmindste holde Cellerne saa meget niere aabne. Istedetfor at stikke Armene igjennem en Træaxel (Fig. 1), eller lægge dem udenom (Figg. 3 og 4), anbringer man ogsaa en stobt Roset paa Axlen og befæster Armene deri, som det kunde være Jernarme. Naar man. ved stærke Vandhjul af Træ vil forplante Bevægelsen bort ved en Tandkrands paa Hjulringen eller Hjularmene (Figg. 5 og 6), saa maa man sørge for at give Hjulet større Soliditet, da den ringeste Urundlied vilde skade Ind- gribningen af Tænderne; man bruger dertil en Jernroset og endeel Jernstrammestænger fra Rosetten ud til Tandkrandsen. Ellers lader man sig ogsaa ved Hjul med hoje Kapper undertiden nøje med Træ alene, f. Ex. fordi Kapitalen er for dyr eller tilstede i utilstrækkelig Grad, eller fordi det hele Anlæg ikke antages at ville vare længere, end et Træhjul kan staae sig, eller endelig fordi hele Vandkraften er saa ringe, al det vilde blive forholdsviis for dyrt at benytte et V