Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

186 Afsætningsomraadet lader sig nu én Gang ikke udvide, og paa Grund heraf ei dei ogsaa sat en Bom for den Udvej gjennem større Fabrikker at formindske Produktions- udgifterne. Arbejdslønnen, der ganske vist er højere her end i Udlandet, vil vel ingen tænke paa at kunne faa nedsat, og andre Udveje vil der vel næppe være at anvise. Men der er en til Vished grænsende Sandsynlighed for, at Foldnedsættelsen hei i Forbindelse med voksende Toldmure i andre Lande snart vil aabne de udenlandske Konkurrenters Øjne for Muligheden af at kunne knuse den danske Oliemølle-Iiulustii og da at kunne indlemme Danmark i det Marked, hvor de ikke behøver at afsætte en Overproduktion til Underpris. Men de Olieforbrugere, som Margarine- og Sæbe- fabrikker, der nu med Fordel og naturligst gjør deres Indkjøb her i Landet, vil da snart komme paa det rene med, at det ikke har været i deres Interesse at faa Olie- tolden nedsat, naar Nedsættelsen skulde kjøbes paa Bekostning af de danske Olie- møllers Eksistens. Og den danske Landbostand, der nu ved at skatte de danske Oliekagers paalidelige og konstante Kvalitet fremfor Udlandets, vil sikkert allerede nu være saa klartseende, at den nødig ser sig henvist til at skulle handle udelukkende med Udlandet. Men er det saa, at Toldnedsættelsen ikke kan formodes at komme andre end vore udenlandske Konkurrenter tilgode — og man har efter vor Mening slet ikke Lov til at tro andet — saa er der til Gjengjæld ikke saa lidt, der taler for at søge Oliemølle- Industrien opretholdt her i Landet. Vi har vel Lov til at pege paa den Kapital og det Arbejde, der er sat ind paa at gjøre Industrien saa konkurrencedygtig, som den er, og paa at Oliemøllerne her i Landet giver et stort Arbejderantal en godt lønnet Beskjæftigelse, foruden at de selvfølgelig giver Beskjæftigelse for anden Industri og forskjellige Haandværksfag. Det turde i det hele taget være indlysende, at Oliemølle- Industrien er en af dem, som man ikke ved at unddrage den noget af den i For- vejen ikke for rigelige Beskyttelse, bør umuliggjøre, og vi haaber derfor, at den høje Regering og Rigsdag vil tage Hensyn til vort Ønske: at den nuværende Told paa Olie bibeholdes. Med Hensyn til Enkeltheder i Forslaget skal vi tillade os at gjøre opmærksom paa, at Hampeolie, som hørende til vegetabilske Olier, rettelig bør fortoldes efter samme Regler som disse, medens der hidtil har været og ogsaa nu foreslaas Told- frihed for denne Olie. For saa vidt den indføres fra Rusland, er den i Henhold til hestaaende Traktat toldfri; men da der i enkelte Aar er indført lige saa meget fra andre Lande som fra Rusland, er det derfor ikke uden Betydning, at den bliver told- pligtig. Hertil er der saa meget større Grund, som den i sin Fremtræden er beslægtet med Linolie og i mange Tilfælde erstatter denne, saaledes at den toldpligtige Linolie lader sig blande med Hampeolie og derved kan gaa frit ind. Vi gjør dernæst opmærksom paa, at der for Tiden med Hensyn til Kokosolie bestaar et meget uheldigt Forhold; thi medens Kokosolien iøvrigt fortoldes efter Pos. 185 i den nugjældende Toldlov, er det ved administrative Resolutioner i Tari- ferings-Cirkulærerne Nr. 2/1901, Nr. 2/1902, Nr. Visoa °8’ ^r- foreskrevet, at den saakaldte Vegetaline skal indgaa frit som »Spisefedt*. »Vegetaline« — oprindelig en enkelt fransk Fabrikants Varemærke — er imidlertid ikke, som Toldvæsenets Resolutioner synes at gaa ud fra, et ved Fabrikation udvundet Produkt af Kokosolie, men kun Kokosolie i god og ren Kvalitet. Presset paa Produktionsstedet under gode