Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

187 Forhold er Kokosolie straks spiselig uden Rensning, men under den lange Transport fra Troperne kan der i Olien udvikle sig ildesmagende Urenheder samt Farve, der er opstaaet ved Gjæring; disse Urenheder, der i forste Klasses Olie — og der kan kun bruges saadan til Spise — kun udgjør i Mængde højest 1—2 % af Olien, maa fjær- nes, men den saaledes rensede Kokosolie (»Vegetaline«) er iøvrigt i alle sine kemiske og fysiske Forhold identisk med sit Udgangspunkt. Da de paa- gjældende Resolutioner fremkom, aabnede de derfor faktisk Døren for Kokosolie i det hele taget, idet det er Toldvæsenet umuligt at trække nogen bestemt Grænse mellem denne Olies forskjellige Kvaliteter. Resolutionerne havde derfor ogsaa den Virkning, at en af vore største Oliemøller, som specielt havde optaget Fabrikationen af Kokos- olie, og som havde oparbejdet sig til en efter danske Forhold betydelig Position, paa én Gang saa sig berøvet alle Muligheder for Udbytte af mange Aars Ofre og An- strængelser, og derfor, for at redde noget af sin Indsats, saa sig nødsaget til at over- flytte en større Del af Maskinerne og af sine Arbejdere til Tyskland, hvor der var Eksistensmuligheder til Stede — et Nationaltab, der ikke betyder saa lidt mere end den Million Kroner, der direkte unddroges dansk Industri og kom en konkurrerende Nation tilgode. Først efter at Omflytningen havde fundet Sted, søgte Toldvæsenet i en ny Re- solution (i Tarifcirkulære Nr. 2/1905) at tage Hensyn til Industriens Forestillinger ved at paalægge Toldstederne nøje at skjelne mellem »vegetabilsk Spisefedt Vegetaline«, der skal gaa toldfrit ind, og toldpligtig »urenset Kokosolie«. Denne Ændring be- virkede, at den fuldstændige Nedlæggelse af den omtalte Fabrik blev opgiven, men da der af oven anførte Grunde ikke kan skjelnes med nogensomhelst Sikkerhed mellem de to Kvaliteter af Kokosolie — ikke at tale om det fuldstændig ulogiske i, at den bedre Kvalitet skulde være toldfri, den simplere toldpligtig — bestaar der vedvarende en for Industrien meget uheldig Usikkerhed paa dette Omraade, som man havde haabet at faa gjort Ende paa gjennem en ny Toldlov. Med desto større Beklagelse noterer vi derfor, at Hs. Ekse. Finansministeren opretholder det paatalte Forhold, idet der til Regeringsforslagets Løbe-Nr. 165 er føjet en Anmærkning, hvorefter »til Spise anvendelig vegetabilsk Olie, fast eller flydende« skal indgaa toldfrit som Spise- vare, »naar den indføres til Detailsalg i Pakninger med ikke over 1 Kg. i hver«. Vi maa meget indtrængende andrage om, at denne mærkelige Bestemmelse maa ud gaa af Ij o ven — dobbelt mærkelig som den er, fordi den skærper det foran om- talte ulogiske Forhold derhen, at det ikke alene er den bedre Kvalitet af Varen, men oven i Kjøbet særlig denne Kvalitet i den Pakningsform, som betinger den højeste Pris, der skal være toldfri, medens ikke alene simplere Kvaliteter af Varen, men ogsaa fine Kvaliteter i større Emballager skal betale Told! Som Næringsmiddel for Befolkningen, særlig den store Befolkning, turde disse »Spiseolier« ogsaa være uden al Betydning. For Foreningen af danske Oliemøller. Bestyrelsen: Frederik Lausen, Poul Holm. Formand. Peter W. Waidtlöw.