Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

17 Haandværkets og Industriens Toldudvalg 1906. Ny Række. Klædevarer. Lobe-Nr. 140 og 141 i Lovforslaget af 1907. Den danske Klædeindustris Toldudvalg har allerede en Gang i nærværende Rigsdagssamling tilladt sig at andrage den høje Rigsdag og Regering om en rimelig Hensyntagen ved den forestaaende Toldrevision. Fremkaldt, som dette Andragende var, af de betydelige Nedsættelser i vor hidtidige Beskyttelse, som det af Hs. Ekscell. 1 inansministøren fremsatte Toldlovforslag indeholdt, blev det naturligt i første Linie rettet til det af Folketinget om dette Forslag nedsatte Udvalg. Vi tror med Føje at turde paastaa, at dette Andragende opfyldte den af Finansministeren under Toldlov- behandlingen i Folketinget stillede Betingelse for at blive imødekommet: »at gøre et roligt og ædrueligt Indtryk« og ikke »stille det saaledes op, som om der skete eu frygtelig Revolution ved denne Lejlighed«. Til Trods lierfor og til Trods for vor indgaaende Paavisning af, at den fore- slaaede Forringelse af Klædeindustriens økonomiske Stilling vilde trykke hele Faget ned paa et lavere Standpunkt i økonomisk, social og teknisk Henseende, har man intetsomhelst Hensyn taget til vore Indvendinger og Henstillinger. Man har ganske vist i Folketinget sat de foreløbige Toldsatser for de to Positioner, hvori den nu- værende Position 160 foreslaas delt, til henholdsvis 1 Kr. 10 Øre og 1 Kr. 30 Øre pr. Kg. i Stedet for, som af Regeringen oprindelig foreslaaet: 1 Kr. og 1 Kr. 20 Øre; men foruden at dele Positionen (nuværende Nr. 160) paa ny, upraktisk Vis, har man ligesom efter Regeringens Forslag sat Toldsatserne for disse to nye Positioner ned til henholdsvis 96 Øre og 1 Kr- 10 Øre efter blot 4 Aars Forløb. Dette sidste er selvfølgelig det afgjørende — i Folketings-Tidenden Sp. 4846 gjør Finansministeren selv opmærksom paa, at man dog fornuftigvis ikke kan vente af vore industrielle Erhverv i Danmark, at de skulde kunne undergaa en »vældig revolutionær Udvikling« i »en halv Snes Aar«: det siger da sig selv, at man endnu mindre vil kunne vente af ot Erhverv som vort, at det i blot 4 Aar skulde kunne »udvikle sig« saa »vældigt«, at hele dets Konkurrence-Stillng overfor et overlegent industrielt Udland skulde være forandret til dets Gunst. I det praktiske Forretningsliv vil man i Virke-