Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

20 dansk Industri Toldmure overalt uden i det gamle, overlegne Industriland England, og er derfor udelukkende henvist til Hjemmemarkedet. Der er hidtil under Told- lovbehandlingen hverken fra Regeringens eller de i Folketinget ledende Rigsdags- Partiers Side nævnt eller taget Hensyn til dette vort danske Markeds Lidenhed __ og heri ligger dog Forklaringen paa, at et industrielt Erhverv herhjemme særdeles godt kan være »naturligt« og alligevel kan trænge til en vis Beskyttelse. Naar den indenlandske Konkurrence i Ly af denne Beskyttelse, saaledes som i vort Erhverv, kan være saa virksom, at det store Forbrugs Artikler — som af Fi- nansministeren indrømmet — ikke nævneværdigt fordyres, tør dog den paa- gjældende Beskyttelse ikke med nogensomhelst Ret betegnes som ublu eller blot for høj. Men sættes den nu ned som foreslaaet, vil dette betyde, at Landet ej alene aabnes endnu mere for udenlandsk Konkurrence, men ligefrem bliver en regel- mæssig Afløbsrende for Udlandets Overproduktion — medens alle andre Lande om- vendt, gennem en langt højere Beskyttelse end vor, af al Magt værner sig mod en slig Oversvømmelse. Hr. Folketingsmand Borgbjerg har i Folketinget højlydt klaget over, at der i vore Dage »bliver Sult og Nød og Elendighed paa Grund af Overpro- duktion« — og dette gjælder dog vel ikke mindre, naar Overproduktionen dirigeres ind i vort Land udenlands fra. Samme Folketingsmand udtalte ved Toldlovens 1. Behandling, at »den nuværende Stat og de nuværende Kommuner burde igjennem deres Indkjøb gore langt mere end mi for at tage dansk Industri og Haandværk under Armene«. Det synes da endnu naturligere, at den danske Stat »tager« vor Industri »under Armene« ved ej at liidlokke alle de os omgivende Industrilandes Overproduktion og derfor simpelthen lader den beholde sin nuværende Beskyttelse, naar dog denne, som i dette Tilfælde, er baade rimelig og nødvendig uden, som af Ministeren udtalt, at være til Skade for Landets Smaakaarsfolk. Det er i vort tidligere Andragende nævnt, at den danske Klædeindustri gjen- nemgaaende giver sine Arbejdere konstant Beskæftigelse til en forholdsvis høj Ar- bejdsløn, og at dennes almindelige Niveau ikke vil kunne opretholdes, endsige frem- tidig forhøjes, saafremt de foreslaaede Nedsættelser gjennemføres. Dette ligger ikke alene i, at den samlede Brutto-Fortjeneste i Faget vil blive mindre, men da, som ovenfor paavist, adskillige Virksomheder i en eventuel Konkurrence vil bukke under, vil der desuden blive en Mængde ledig Arbejdskraft i Faget, saa at de tilovers- blivende Fabrikker vil blive oversvømmede med Tilbud. Naar den ærede Ordfører har lienpeget paa, at Arbejdsfortjenesten i Frihan- delslandet Holland er bedre end i Beskyttelseslandet Tyskland, kan vi oplyse om, at Forholdet for vort Fags Vedkommende er dette, at i Grænsedistrikterne talrige hol- landske Arbejdere søger deres Erhverv i tyske Tekstilfabriker (samt i andre tyske industrielle Virksomheder), da deres eget Land — det frihandelsvenlige Holland — ikke kan byde dem en lige saa høj Løn og en lige saa god og rigelig Arbejd siej lig- hed som det beskyttelsesvenlige Tyskland. Vi behøver forøvrigt ikke at søge saa langt bort. Vi behøver blot at minde om, hvor mange svenske Arbejdere der tid- tigere søgte deres Erhverv her i Danmark, hvorimod det nu kan konstateres, at Til- budet af svensk Arbejdskraft her i Landet er betydeligt forringet, medens Sverige med Held søger Arbejdere, især faglærte, her i Landet, som foretrækker at arbejde i